Annonce
Esbjerg

Vestjyske kommuner vinder kun smal sejr i strid med energigigant

Ørsted ønskede at lukke Esbjergværket med udgangen af 2022, men det har Energistyrelsen sagt nej til. Det giver Din Forsyning lidt ekstra tid - meget lidt. Arkivfoto.
Det fælleskommunale Din Forsyning får kun tre måneder ekstra til at få fremtidens varmeforsyning på plads til 25.000 varmekunder i Esbjerg og Varde kommuner og små 1.000 kunder på Fanø, når Esbjergværket lukkes ned. Sådan lyder den endelige afgørelse fra Energistyrelsen i striden mellem Ørsted og Din Forsyning.

Energistyrelsen har valgt at lytte - men kun en lille smule - til borgmestrene fra Esbjerg, Varde og Fanø kommuner i sagen om Ørsteds lukning af det nedslidte Esbjergværket.

I hvert fald har Energistyrelsen i sin endelige afgørelse udsat lukningen af Esbjergværket med et kvartal til 1. april 2023, men dermed har kommunerne kun vundet en meget lille sejr i striden med det statslige energiselskab Ørsted.

Tvisten handlede kort fortalt om, at det tidligere Dong Energy, nu Ørsted, i 2017 meddelte sine aktionærer, at man vil stoppe al brug af kul med udgangen af 2022. En afløser for det nedslidte Esbjergværket, der leverer både el og varme til 25.000 varmekunder i de tre kommuner, skulle findes, men det fælleskommunale Din Forsyning ønskede ikke et kombineret el- og varmeværk til biomasse, sådan som Ørsted anbefalede.

I stedet krævede Din Forsyning mere tid til at finde den rette, fremtidssikrede og grønne løsning - helt præcist fem kvartaler ekstra fra udgangen af 2022 - men Ørsted afviste og holdt fast i lukningsdatoen, og det var dermed op til Energistyrelsen at træffe afgørelse i striden. I september kom Energistyrelsen med en foreløbig, påtænkt afgørelse, der tildelte Din Forsyning to kvartaler ekstra - frem til 1. juli 2023 - hvilket borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg Kommune, kaldte et skridt i den rigtige retning.

Annonce

Sådan er forhistorien

Esbjergværket, der kan fyres med kul eller olie, producerer både el og varme. Værket er oprindelig sat i drift i 1992 og leverer elektricitet til elnettet og fjernvarme til Esbjerg, Varde og Nordby på Fanø.
I 2017 meddelte Dong Energy, nu Ørsted, at man ville stoppe al brug af kul med udgangen af 2022.

Den 28. november 2018 søger Ørsted officielt om at få tilladelse til at tage Esbjergværkets blok 3, der i dag kører på kul, ud af drift med udgangen af 2022.

Imidlertid er tiden løbet fra at bygge et nyt kombineret el- og varmeværk som afløser, mener Varde og Esbjergs borgmestre og Din Forsyning. De ønskede den såkaldte kraftvarmebinding ophævet, og gik derfor til Christiansborg.
Bindingen, der fordrer, at der skal produceres el og varme i samproduktion i de større byer, ville tvinge Din Forsyning og dermed borgerne til at investere i et kombineret el- og varmeværk til biomasse, og ifølge Din Forsyning ville det give en ekstra udgift på 1,25 milliarder kroner eller en ekstraregning til varmekunderne på 50.000 kroner over værkets levetid på 25-30 år.

De to kommuners borgmestre udførte et ihærdigt lobbyarbejde for at få bindingen ophævet, og imens gjorde Ørsted et ligeså ihærdigt arbejde på Christiansborg for at forhindre det.

I december meldte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) ud, at man er indstillet på at give Esbjerg dispensation fra kraftvarmebindingen - et nederlag for Ørsted og en sejr for Din Forsyning.

I juni i år traf Energistyrelsen en såkaldt påtænkt afgørelse, der imødekom Ørsted, og med den stod Esbjerg og Varde kommuners fælles forsyningsselskabs varmekunder i Esbjerg, Varde og Nordby på Fanø med håret i postkassen.

I september kom så en ny, foreløbig afgørelse, der leverede to kvartaler ekstra til Din Forsyning.

Nu har Energistyrelsen truffet en endelig afgørelse, der kun giver ét kvartal til Din Forsyning og ejerkommunerne Esbjerg og Varde.

Kritik af afgørelse

Borgmesteren udtalte dengang, at man kunne ønske sig mere (end to kvartaler, red.), men at det ville være et pænt skridt i den rigtige retning at få to kvartaler, fordi Din Forsyning dermed i praksis får en hel fyringssæson ekstra til at finde den rette løsning.

"Nye anlæg skal være klar i sensommertiden, og ..(...) … så er vi i det mindste kommet igennem den første vinter. Det gør det mere realistisk at nå i mål med at finde den bedste løsning, selv om det stadig vil blive en presset tidsplan, fordi vi har til hensigt at rulle nogle løsninger ud, der ikke tidligere har været etableret i Danmark i den størrelsesorden" har Frost Rasmussen tidligere udtalt.

Med den endelige afgørelse fra Energistyrelsen er der taget et skridt tilbage.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Jesper Frost Rasmussen, men direktør for Din Forsyning, Christian Udby Olesen, siger i en kommentar til afgørelsen:

- Det havde været dejligt, hvis Energistyrelsen havde arbejdet ud fra en teknisk faglig og saglig vurdering omkring forsyningssikkerheden i Danmark.

Om Din Forsyning påklager afgørelsen til Energiklagenævnet, skal ledelsen af Din Forsyning, herunder bestyrelsen, afgøre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Venstre i Kolding Byråd mister endnu et medlem: Due Paarup skifter til de radikale

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce