Annonce
Tarm

Vestjyske unge er i fritidsjob-toppen

Ringkøbing-Skjern Kommune ligger placeret i top tre i hele landet, når det gælder unge med fritidsjob. Arkivfoto

De vestjyske unge kan tage fat - det viser nye tal, som placerer dem i top 3 for hele landet.

Ringkøbing-Skjern: De vestjyske forældre har mindre grund til at klage over uvirksomme unge, end fædre og mødre i det meste af landet.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er andelen af 13-17-årige, der har et fritidsjob, nemlig blandt de højeste i Danmark.

39,4 procent af de unge i aldersgruppen er på den ene eller anden måde aktive på arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern, og det er nok til en national tredjeplads, kun overgået af Varde med 40,9 procent og Læsø på en klar førsteplads med 45,5 procent af de unge, der har et job.

Undersøgelsen rammer nok lige ned i den selvforståelse om vestjyderne som nogle gæve, arbejdsomme individer.

Det mener også Ringkøbing-Skjerns borgmester Hans Østergaard (V), der ikke er overrasket over undersøgelsen, som er foretaget af Danmarks Statistik. Tallene stammer fra 2016.

- Det ligger nok i vores dna. Vi vil gerne være foretagsomme, og vi vil gerne have, at der sker noget, siger han om de unges virkelyst.

De 39,4 procent af unge i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har fritidsjob, skal holdes op mod landsgennemsnittet på 31,5 procent i 2016. Sidstnævnte tal er i øvrigt faldet fra 38,2 procent i 2008.

Annonce

Flest og færrest med fritidsjob

Top 5Læsø - 45,5 procentVarde - 40, 9 procent

Ringkøbing-Skjern - 39,4 procent

Fanø - 39,1 procent

Ikast-Brande - 38,2Bund 5Gentofte - 25,4 procent

Frederiksberg - 25,2 procent

København - 25,2 procent

Rudersdal - 24,7 procent

Lyngby-Taarbæk - 23,1 procent

Kilde: Danmarks Statistik

Sundt at tage fat

Foruden de unges lyst til at tage et job, mener borgmesteren, grunden til det høje beskæftigelsestal blandt de 13-17-årige også er, at de vestjyske erhvervsdrivende stiller gode rammer op for fritidsjob.

- Der er masser af virksomheder, der gerne vil tage imod unge. Det gælder både indenfor industri, landbrug, detailhandel, håndværk og turisme, der skaber muligheder for fritidsjob, siger Hans Østergaard.

- Jeg tænker, det er sundt, at de unge kommer ud og tager fat og deltager i arbejdsmarkedet, fortsætter Hans Østergaard.

- De lærer nogle ting om det at varetage et job og de forpligtelser, det giver. Det er med til at gøre dem robuste, men det lærer dem også, at der er brug for dem derude - og det er der, understreger han.

Borgmester Hans Østergaard håber således også, at det høje beskæftigelsestal blandt de unge i kommunen kan give mange af dem lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

Generelt for andelen af de 13-17-årige, der har fritidsjob, gælder det, at jo længere man kommer fra hovedstaden, jo mere arbejder de unge.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce