Annonce
Haderslev

Veteraners mødested kan stå overfor en udvidelse

Haderslev har forholdsmæssigt flere veteraner end nabokommunerne. Flere og flere bruger mødestedet.

Annonce

HADERSLEV: Kommunens omkring over 700 veteraner har i øjeblikket et mødested i Lavgade 9, hvor kommunens veterankoordinator Mogens Østergaard også har kontor. Her er der opholdsrum med køkken og samtalerum.

Men det er der mulighed for at udvide.

- Der er velvilje til at vokse ud af rammerne. Der ligger en udvidelse på bordet lige nu. Det er en relativ nyopstået mulighed, forklarer han.

Det skal politikerne senere se på.

Værestedet bruges i øjeblikket af 25-30 veteraner. Men flere kommer til.

- Jeg oplever en stigende efterspørgsel, men det er stadig relativt nyt.

Hvor stort behovet er, er usikkert. Der er også en lille gruppe af veteranerne, som er svære at få ud. Det vurderes, at cirka ti procent af veteranerne udvikler svær depression eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder).

Sagen kort

En veteran defineres som en person, som har været udsendt i en international mission i 28 dage. Der er ifølge en rapport fra februar 705 veteraner fra forsvaret bosat i Haderslev Kommune. Af dem var de 361 stadig ansat i forsvaret.Men der bor flere end de 705 veteraner i kommunen, antallet er bare ikke gjort op. For begrebet dækker også over folk, som har været udsendt fra politiet eller beredskabet, og folk som for eksempel præster, læger og sygeplejersker.

Facebooksiden "Veterankoordinator Haderslev Kommune" har 250 følgere.

Mogens Østergaard har telefon 2916 2568.

Annonce

Mange er stadig ansat

Men Haderslev har også forholdsmæssigt flere veteraner end nabokommunerne. 705 mod 330 i Aabenraa og 628 i Kolding. Da Haderslev har tre kaserner, er relativt mange stadig beskæftiget i forsvaret. 361 mod 90 i Aabenraa og 222 i Kolding.

Men veteranernes mødested er for alle veteraner.

- Det er åbent for alle. Men det er oftest dem, der ikke er ansat i forsvaret mere, der benytter sig af det.

Mogens Østergaard har kontortider mandag til fredag fra klokken 8-15.30.

- Men slå på tråden, om jeg er der og har tid til en snak. Ellers er der altid kaffe på kanden.

Lavgade 9 st. er mødested og udgangspunkt for de lokale veteraners aktiviteter. Mandag gjorde Denmark Challenge, det internationale cykelløb for skadede veteraner, et stop på Street Dome.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce