Annonce
Sønderborg

Veteranmotorcykelløb på Als

Sønderborg: Lørdag 24. august ruller det årlige Alsløb med gamle veteranmotorcykler igen. Det er 43. gang løbet afvikles og der deltager omkring 45 motorcykler fra perioden 1919- 1955.

Det er mærker som BSA, Indian, Harley Davidson, Nimbus og BMW der deltager. Løbsdeltagerne kører en rute rundt på Als, hvor de navigerer efter tegn.

Veteranmotorcyklerne kan ses fra kl. 9.30 ved Euromaster på Nørrekobbel i Sønderborg. Første start er kl. 11, hvorefter de kører ud på de alsiske landeveje.

Frokosten indtages ved Munkegaards Traktormuseum Pøl i Nordborg, hvor motorcyklerne kan ses fra omkring 12.30

Efter at have kørt ca. 95 km slutter løbet ved Euromaster i Sønderborg, hvor der vil være rig mulighed at se veteranmotorcyklerne fra kl. 15.

Alsløbet 2019 arrangeres af DVM medlemmer. DVM står for Danmarks Veteran-Motorcykelklub. Det er typisk for medlemmerne at de selv reparerer, vedligeholder og fremstiller dele til motorcyklerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det handler om et ordentligt arbejdsmiljø

Når jeg som medlem af økonomiudvalget har valgt offentligt at gå i rette med Mogens Rerups adfærd, er det for at beskytte vores medarbejdere mod psykisk dårligt arbejdsmiljø og for at tydeliggøre over for medarbejdere, at de har retten til at sige fra over for enhver adfærd, der kritiserer og krænker. Denne sag handler om at sikre et ordentligt arbejdsmiljø bag det arbejde, der sker i forvaltningerne. HK og Dansk Socialrådgiverforening har henvendt sig til Haderslev Kommune og er medunderskriver af brevet, idet begge fagforeninger har udtrykt bekymring for deres medlemmers ve og vel. Desværre har konflikterne stået på i årevis og er kørt i hårdknude, og der er tale om et langvarigt pres på en personalegruppe og af medarbejdere og ledere, der fortsat kan se, at de bliver hængt ud med navns nævnelse til social udskamning på sociale medier. Partsrepræsentanters rolle er at føre sag på borgeres vegne og at varetage borgerens interesser. Det kræver et samarbejde for at få et ofte kompliceret sagsforhold til at gå op, som de fleste har en gensidig interesse i. Kommunen kan afvise en person som partsrepræsentant, hvilket sker i så sjældne tilfælde, at jeg ikke i andre situationer har hørt om dette i Haderslev Kommune. Det sker kun, hvis partsrepræsentanten tilsidesætter borgerens egne interesser i sagen, eller hvis vedkommende optræder truende eller voldeligt over for myndighedspersoner. Brevet til de kommunalt ansatte er det politiske budskab om, at vi tager arbejdsmiljøet seriøst. I brevet er der samtidig en opfordring om at styrke dialogen på arbejdspladsen, så ingen medarbejder skal føle sig alene i konfliktfulde situationer.

Annonce