Annonce
Tarm

VGT: Forbud mod alkohol til unge under 18 år ville bare flytte problemet

Lærere og elever på VGT har tidligere arrangeret en surprise morgenfest - uden alkohol. Formålet var at sætte fokus på at have det sjovt sammen uden alkohol. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Der er bedre at lade unge nyde alkohol i trygge rammer end af forbyde det og dermed risikere, at drukken flytter ud i byen.
Annonce

Tarm: Det er efterhånden ved at være lang tid siden, der har kunnet holdes en gymnasiefest på Vestjysk Gymnasium Tarm (VGT). Men når eleverne engang må samles i festligt lag igen, så vil også unge under 18 år kunne købe alkohol som hidtil.

Et forbud mod salg af alkohol til unge under 18 år, som det blev foreslået af 22 organisationer i august i kampagnen Drukfri Ungdom, vil nemlig ramme forkert - i hvert fald i forhold til gymnasiefesterne - mener VGT’s vicerektor John Frederiksen.

Det ligger derfor ikke i kortene, at gymnasiet vil forbyde alkohol til unge under 18 år eller helt droppe alkohol til festerne.

- Hvis man forbød ølsalg, kun jeg være i tvivl, om der ville komme deltagere nok til sådan en fest. Jeg tror måske, at festerne ville dø, og der ville ikke være økonomi til et band, siger vicerektoren.

Samtidig tror han, at man bare ville flytte de unges druk til andre steder.

- Jeg kan være lidt bange for, at man flytter problemet, fra hvor vi kan kontrollere det og ud i byen. De unge under 18 år kan jo sagtens få fat i drikkevarerne alligevel. De kender nogle, der er ældre, som kan købe det til dem, siger John Frederiksen.

Annonce

Gymnasium kan kontrollere druk

På VGT har man i stedet valgt kun at servere drikkevarer med lavere alkoholprocenter som øl, vin og cider-drikke som Breezere, mens shots og hårdere alkohol er dømt ude - også for eleverne over 18 år, der ellers gerne må købe stærk alkohol i butikkerne.

Fuld Af Liv

Gymnasier, der er med i kampagnen Fuld Af Liv, forpligter sig til følgende:

  • Der indtages ikke alkohol i skoletiden, og elever er ikke påvirket af alkohol i skoletiden.
  • Introarrangementer/introdage er alkoholfrie for alle deltagere.
  • Introture, studieture og andre ekskursioner er alkoholfri.
  • Gymnasiet udskænker ikke drikke med en højere alkoholprocent end 5 procent.
  • Gymnasiet udskænker ikke alkoholiske drikke til unge under 16 år.
  • Elever medbringer ikke egne drikkevarer til gymnasiets arrangementer.
  • Der afholdes max fem årlige fester med udskænkning af alkohol på gymnasiet.
  • Der er personale til stede, når der afholdes sociale arrangementer på gymnasiet, og ved gymnasiefester er der desuden professionelle dørvagter.
  • Elever, som møder synligt berusede op til en fest eller optræder synligt berusede til festen, sendes hjem.

Desuden er der dørmænd og en ansvarlig fra skolen til festen, som tjekker, at der ikke bliver smuglet hård sprut med ind til festen, eller at elever møder alt for berusede op fra forfesten - så bliver de nemlig afvist.

- Der er nogle til stede, der kan sige ’nu stopper det,’ hvis det går for vidt og kan få fat i forældre. Desuden bliver elever, der er for fulde fra forfesten, ikke lukket ind, siger John Frederiksen.

Han fortæller, at VGT er en del af kampagnen Fuld Af Liv, hvis ambition er en fest- og alkoholkultur, hvor man drikker mindre og oplever mere. I februar overraskede skolen således eleverne med en morgenfest med musik, lysshow og dans - blot med den forskel, at der blev serveret Cocio og alkoholfri drinks i stedet for Breezere og øl.


Jeg kan være lidt bange for, at man flytter problemet, fra hvor vi kan kontrollere det og ud i byen.

John Frederiksen, vicerektor VGT
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce