Annonce
Tønder

Vi bliver ikke enige om vindmøllernes betydning

Vindmøllerne ved Sæd. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce

Læserbrev: Uanset om man er enig eller uenig så er det altid rart, når der er respons på indlæg og læserbreve.

Så tak til Hans Otto Sørensen, Skærbæk for det.

Jeg vil tillade mig at konstatere, at enig om vindmøllernes betydning for borgere og kommune bliver vi ikke, men det er altid befriende, når vi kender andre mennesker og partiers synspunkter.

Jeg er naturligvis meget tilfreds med den betydning Hans Otto Sørensen tillægger de seks socialdemokratiske medlemmer i Tønder kommunalbestyrelse.

Det er dog påfaldende, at han helt undlader at kommentere på de øvrige 25 medlemmer, heraf ni fra hans eget parti. Men det er måske for problematisk.

I socialdemokratiet er det tilladt at have en anden mening end dem på Christiansborg uden at det medfører sanktioner af nogen art. Så det behøver Hans Otto Sørensen og andre ikke at bekymre sig om.

Vindmøllerne hører hjemme på havet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce