Annonce
Læserbrev

Vi bliver nødt til at tale om, at der findes dårlige folketingspolitikere

Læserbrev: Der findes ikke én samlet gruppe af folketingspolitikere i det danske samfund. jeg kan pege på mindst to grupper:

Den ene halvdel er dem, der er dygtige til deres arbejde, men bliver betalt lidt for meget. Den anden halvdel består af dem, der er dårligere til deres arbejde og bliver betalt alt for meget.

Før man får gjort noget ved det skel, er det svært at løse de problemer, samfundet står med. Der har lange udsigter, hvis man vil finde en politiker med indsigt.

Henrik Dahl og andre opportunister bør erindre, at politikerne har fået den skole, de selv har bestilt. OK13 (kaldet normalisering af de "røde"), besparelser (kaldet effektvisering af de "blå") har været en stærk medvirkende faktor til, at man nu har en gruppe lønmodtagere, som alle borgere føler, at de er i deres gode ret til at hakke på. Tak for ingenting!

Og nu det aktuelle emne: Er man indisponibel eller ligefrem resistent i forhold til at modtage undervisning, så bør det være forældrenes opgave at opdrage. I hvert fald efter 0. klasse … Lærerne lærer primært børnene ét eller flere fag. Det gælder også i gymnasiet … Vi er uddannede til at undervise i vores fag. Vi er hverken fangevogtere eller psykologer. Tænker forældre sig også, at kørelærerens opgave består i at massere elevens koncentrationsevne hen i den retning, hvor den, der tager kørekortet i det hele taget gider tage kørekortet. Næh. For dumper man, er der flere køretimer til firmaet - ud af forældrenes lommer … Sådan forholder det sig heldigvis som regel ikke i skolesystemet. I skolesystemet handler det om den viden og den indsigt, man skal bruge i sit fremtidige (arbejdes-) liv, så det burde vel være mindst ligeså vigtigt som fx et kørekort. Og tilbage til Dahl: Man burde ligeledes have et kørekort for at blive politiker. At være populist burde ikke være nok. Man kan nemlig altid finde en "evig jøde" at hakke på. Hvad Dahl bør sørge for (som magtelitær politiker) er at skabe nogle ordentlige uddannelser og nogle jobs, der er eftertragtelsesværdige at tage. Vi er kun få mennesker i dette land. Vi er nødt til at arbejde sammen. Nu har vi talt ned til hinanden længe nok - til fordommene. Nu må det snart være tid til at tale op til vores forhåbninger. Politikerne bør gå forrest med håbet - og ikke altid med med sparekniven. Henrik Dahl slutter sin svada i Berlingske forleden af med ordene: “Skolerne fortjener virkelig en bedre beskyttelse mod nævenyttige politikere, for det lider hele skolevæsenet under. Skolen er blevet en politisk slagmark, og det har den ikke godt af. Politisk indblanding ødelægger næsten alt, og det er i den grad med til at ødelægge skolen.” For første gang er jeg enig med Dahl i ét af hans udsagn, men er han da slet ikke klar over, at det netop er det, han gør, når han taler ned til lærerne, mens hans samtidig blåstempler den ene forringende besparelser efter den anden. Dahl vil gerne blande sig, men vil helst ikke blande sig. Er det sådan, vi skal forstå det. Er det nok fra hulens dyb at råbe, at der findes dårlige lærere uden at ville tale om, hvorfor der (måske) findes dårlige lærere? Jeppe drikker, ved vi - men hvorfor gør han det? Dahl vil gøre opmærksom på sig selv - men vil ikke løse problemet. Og heldigvis for det forresten. For vi har gennem flere år set, hvordan de liberale (både de blå og de røde) løser den slags. Det er ved kun at skabe dårligere vilkår for læreren. Lad lærerne være. Det sagde Bondo allerede i ´12. Det mener lærerne sikkert stadig.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce