Annonce
Debat

Vi bor i Barsmark og glæder os over jollehavnen

Læserbrev: I lokalsamfundet i Barsmark og ved Loddenhøj er vi mange, der glæder os over jollehavnen og den nye, flotte adgang til fjorden.

Der er så en forening, der ikke bryder sig om jollehavnen. Det har den ret til. Blot må det understreges, at selvom foreningen er dygtig til at komme i pressen, flugter dens holdning ikke med den generelle holdning i lokalsamfundet.

Det er naturligt, at man politisk forholder sig til, at foreningen har 190 medlemmer. Men har disse en legitim interesse i sagen, når adskillige er bosiddende i Tyskland og København - langt fra Loddenhøj.

Annonce

Modstandsforeningen har i den grad skudt med spredehagl. Der er bl.a. klaget til Ombudsmanden, Advokatnævnet, Kystdirektoratet, Miljøministeriet og Planklagenævnet uden held.

Sidstnævnte fandt dog, at det ikke er lykkedes Aabenraa Kommune at godtgøre, at der er tilstrækkeligt med funktionelle og turistpolitiske begrundelser for, at jollehavnen skal ligge ved Loddenhøj.

Det er selvfølgelig uheldigt, hvis man som kommune skal forholde sig til det og ikke har gjort det, men at begynde at tale om at fjerne jollehavnen på dette grundlag er uforståeligt.

Forvaltningen har utvivlsomt brugt meget tid på jollehavnen. Det har Kystdirektoratet og en række andre instanser også. Størstedelen af arbejdet er dog gået med at behandle en strøm af klager og aktindsigtforespørgsler fra få personer. Det er demokratiets spilleregler, men kan ikke lægges jollehavnen til last.

Når Erik Uldall Hansen (Socialdemokratiets borgmesterkandidat, red.) i JV 9. juni skriver, at man nærmest kan mærke den dårlige stemning, når man krydser byskiltet i Barsmark, må jeg ryste på hovedet.


At bruge skatteborgenes penge på at fjerne jollehavnen, der er lovligt opført, vil være en stor fejl, og jeg vil derfor opfordre politikerne på rådhuset til at bakke op om en ny lokalplan.


Vi bor i Barsmark, og lige som mange andre glæder vi os over jollehavnen og nyder at bruge den.

At lokalsamfundet er dybt splittet, er en skrøne. Vi er ikke alle enige, men vi forenes omkring brandværnet, i jagtforeningen og kan sagtens spise en is sammen ved Loddenhøj – uanset holdning til jollehavnen.

Der plads til alle ved Loddenhøj. Kommunen har påtaget sig at vedligeholde stranden, som er blevet større og delvis sydvendt. Ligeledes er der er opsat en ny badebro samt bord- og bænkesæt, og i det hele taget fremstår hele området særdeles indbydende.

At bruge skatteborgenes penge på at fjerne jollehavnen, der er lovligt opført, vil være en stor fejl, og jeg vil derfor opfordre politikerne på rådhuset til at bakke op om en ny lokalplan.

Hvis nogen er i tvivl om opbakningen til Jollehavnen, kan jeg kun opfordre til at komme forbi til indvielsen 19. juni.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce