Annonce
Trekantområdet

'Vi er mere end stolte': Haraldskær var tæt på miljøpris

Det er en vindomsust branche, direktør Kari Brandsgård er i med Haraldskær Sinatur Hotel & Konference. Omsætningen er halveret på grund af coronaen. Men hun vælger trods alt at glæde sig over, at Sinatur-kæden torsdag var blandt de fire nominerede, da miljøprisen Sustain Awards torsdag blev uddelt for første gang. Arkivfoto: Leif Baun
Haraldskær var i selskab med giganter, da der torsdag blev uddelt en miljøpris. Direktøren kalder det et lyspunkt i en forfærdelig tid, der blandt andet har halveret omsætningen på Haraldskær.
Annonce

Skibet: Når man er i pulje med "kendisser" som Novo Nordisk, Velux og Haldor Topsøe, er det ingen skam ikke at blive nummer 1.

Kæden "Sinatur Hotel & Konference", der blandt andet tæller Haraldskær Hotel i Skibet, var med i det fine selskab som nomineret til Sustain Award 2020. Prisen blev uddelt torsdag i Langeliniepavillonen i København og gik til Velux.

Sustain Awards skal give inspiration og hylde landets mest bæredygtige virksomheder. De seks Sinatur-hoteller var nomineret i kategorien ”Årets omstilling”.


Jeg havde ellers lagt et meget nøgternt budget for 2021, men jeg har lige været inde og nedjustere det. Jeg tror, corona vil præge hele 2021, og at vi skal ind i 2022, før det ændrer sig.

Kari Brandsgård, hoteldirektør, Haraldskær


Annonce

Er blevet bemærket

- Vi kan slet ikke få armene ned - omsider et lyspunkt i en tid, der er frygtelig hård i vores branche. Vi er også virkelig stolte over, at vi som en forholdsvis lille virksomhed bliver bemærket for det store arbejde, vi gør for at skabe en mere bæredygtig verden. Vi er mere end stolte af, at vi i vores lille hotelkæde er i selskab med virksomheder, som vi selv ser op til og respekterer for deres arbejde på området. Det er meget stort for Sinatur, siger direktør Kari Brandsgård fra Haraldskær.

Og tilføjer et øjeblik efter:

- Men når man er kommet så langt, så vil man selvfølgelig gerne have det sidste med.

Først med nul-affald

  • Bæredygtighed blev en central værdi for Sinatur-hotellerne, da kæden i 2007 blev ændret til en kommerciel forretning efter i mange år udelukkende at have været kursusejendomme for Danmarks Lærerforening, der ejer Sinatur Hotel & Konference.
  • I 2019 præsenterede Sinatur Hotel & Konference en række 2030-mål, som blandt andet skal gøre den til Danmarks første CO2-positive og 100 procent affaldsfri hotelkæde.

I nomineringen fremhæves, at hotellerne har fortsat arbejdet med bæredygtighed, selv om branchen plages af hårde økonomiske odds og nedlukning af samfundet.

Annonce

Helt forfærdeligt

- Det er helt forfærdeligt. Vi er i gang med at flytte fester for tredje gang. Hvis man har inviteret 75 til sit bryllup, vil man ikke skære gæstelisten ned til 50. Det positive er, at vi har mange weekendophold, blandt andet via tilbud til vore virksomhedskunders medarbejdere. Der er jo ikke nogen, der længere bare lige kan rejse til Paris et par dage. Men vi mærker, at folk virkelig savner at komme ud og møde andre mennesker fysisk, siger Kari Brandsgård.

Tidligere på årets sagde direktøren, at hotellet skulle være heldigt for at være i gang i efteråret. Det held har indtil nu ikke vist sig, og det får følger for hendes forventninger til næste års økonomi.

- Jeg havde ellers lagt et meget nøgternt budget for 2021, men jeg har lige været inde og nedjustere det. Jeg tror, corona vil præge hele 2021, og at vi skal ind i 2022, før det ændrer sig. Det er ikke for at være pessimistisk, men jeg skal jo være realistisk ud fra de faktiske forhold, siger Kari Brandsgård.

Hun tilføjer, at hotellets omsætning er halveret, hvis man sammenligner med tidligere år, og at med de nuværende regler må hotellet kun have en fjerdedel af det antal gæster ad gangen, som det tidligere har haft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderborg

Corona aflyser udenlandske bryllupper

Danmark

Frank Jensens kone: Frank betalte prisen for at være et normalt menneske

Annonce