Annonce
Sydjylland

Vi får stadigt færre veje til den åbne natur

Vi mister stadig flere af de markveje, der er vores bedste adgangsbillet til den åbne natur. Foto: Scanpix

Antallet af danske markveje er gået dramatisk tilbage, og imens er markstørrelserne vokset. Det indskrænker vores nære adgang til landskabet, advarer forsker.

Vores mulighed for at komme tæt på de åbne danske landskaber er blevet kraftigt reduceret i de seneste årtier. For siden 1950erne er antallet af bugtende markveje mere end halveret i adskillige regioner af landet.

Samtidig er der stigende risiko for at få en temmelig kedsommelig oplevelse ude på landet, for i samme åndedrag er danske marker generelt blevet betydeligt større og mere ensformige. I nogle tilfælde flere hundrede procent større.

Det fremgår af en ny rapport, som er udfærdiget af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. I Rapporten har man undersøgt otte landbrugsområder over hele landet.

»Hvis den her udvikling fortsætter, og det tyder næsten alt på, at den vil gøre, vil vi i stigende grad få landskaber, der fremstår som fuldkomment monotone dyrkningsflader med meget ringe tilgængelighed,« siger rapportens hovedforfatter, seniorforsker og geograf Ole H. Caspersen.

Han påpeger samtidig, at »markvejen er vores bedste adgangsbillet til den åbne natur.«

Den bagvedliggende årsag er mekaniseringen af landbruget. Stadigt større landbrugsmaskiner er blevet for brede til gamle markveje og kører i stedet i semipermanente pleje- eller sprøjtespor. Med større maskiner bruges der mindre tid i marken, hvorved lønandelen reduceres, og det kræver større og mere ensartede jordflader at arbejde på.

I rapporten fremhæves et afgrænset landbrugsområde nær Esbjerg, som i 1995 rummede 32 marker med varierende afgrøder. I dag er arealet forvandlet til en enkelt nærmest amerikansk og monoton megamark på hele 122 hektar eller 1,22 kvadratkilometer.

I erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer kan man overordnet set nikke genkendende til udviklingen.

»Det er en konsekvens af, at fødevarerne i en global konkurrencesituation skal være billigere og dermed produceres mere og mere effektivt,« fastslår organisationens viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt. Men han peger også på, at landbruget arbejder aktivt på at sikre variation i agerlandet med bevarelse af bl.a. vandrestier og små biotoper.

Samtidig understreger han, at landmænd siden en ny naturbeskyttelseslov trådte i kraft i 2004 ikke længere kan sløjfe markveje, der fører til bl.a. skov og strand, uden kommunal forhåndsgodkendelse. Endelig mener han, at den landbrugsteknologiske udvikling vil sætte en naturlig stopper for den aktuelle udvikling mod stadigt større og mere ensartede marker:

»Vi kigger vi ind i en nær fremtid af robotter og førerløse traktorer, der er mindre end dem, man typisk ser i dag. Så udviklingen vil gøre det nemmere at drive mindre marker og dermed lettere at bevare ukurante indslag i landskabet.«

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce