Annonce
Debat

Vi frygter den kunstige intelligens

I 1931 skrev den britiske forfatter Aldous Huxley fremtidsromanen 'Fagre nye verden'. Huxley advarer os om, hvad der sker, når en buldrende teknologiudvikling viser sine grimme, gule hjørnetænder og tager magten over menneskeheden. I romanen er det især menneskenes forplantning og sygdomsbehandlingen, der er blevet teknologificeret. Bogen stiller spørgsmålet: Hvor bliver de menneskelige relationer af? Snart 100 år senere er spørgsmålet mere relevant end nogensinde.

Teknologiudviklingens næste tigerspring er kunstig intelligens, som efter årtiers skuffende resultater nu viser sit potentiale og er på vej til at ændre vores samfundsindretning. De første varsler var datamater, der slog verdensmestrene i skak og det asiatiske spil GO. Mennesket synes til alle tider at have haft et ambivalent forhold til maskiner, der overtager vores arbejdsfunktioner. De hjælper os i det daglige arbejde. Men de ændrer også vores dagligdag, vores sædvaner og sociale relationer, og tanken om at maskinen kan blive klogere end os og tage magten fra os er skræmmende.

Populærkulturen er fyldt med værker, der illustrerer vores ubevidste frygt for den nye teknologi. Terminator-filmene med Arnold Scharzenegger har overmenneskelige androider, der truer menneskets eksistens, Blade Runner-filmen ligeså. Man skulle næsten tro, at mennesket lider af en ubevidst skyldfølelse over at opfinde teknologier, der gør livet og hverdagen lettere for dem. Og det gør vi måske også. I det gamle testamente bliver Adam og Eva smidt ud af Paradiset, da Eva spiser af æblet, fordi hun tror at opnå indsigter i alt. Guds straf rummer, at mennesket resten af sin tid skal arbejde hårdt i sit ansigts sved.

Det havde den tyske digter og naturforsker Goethe blik for. I 1797 skrev han digtet ”Troldmandens lærling”, en tidlig fantasi om fremtidens robotter, der tager det tunge arbejde fra menneskene. Historien kendes nok bedst fra Micky Mouse-versionen fra først 1940 ”Fantasia”. Troldmandens lærling er alene hjemme på slottet og trættes hurtigt af hverdagens tunge arbejdsopgaver. Derfor bryder han tilliden mellem mester og lærling og benytter en trylleformular, som får kosten til at øge arbejdet. Hurtigt mister han dog kontrollen over kosten, som oversvømmer slottet og laver andre ulykker. Lærlingen slår kosten i to med en økse, men de nu to koste fordobler problemet. Troldmandens hjemkomst redder situationen, da han afbryder fortryllelsen. Moralen er, at kun den indsigtsfulde og besindige, mesteren – ikke lærlingen, bør forløse teknologiens og skaberkraftens uoverskuelige kræfter. Centralt for succes er relationen mellem mennesker og teknologi. En tidlig teknologikritik fra romantikkens stormester Goethe.

Den største katalysator for udbredelsen af kunstig intelligens blandt politiske beslutningstagere har i Danmark været Singularity University. Det private ”universitet” har i et par år haft en aflægger i Danmark. Herhjemme hedder det Singularity U, fordi universitet er en beskyttet titel. Bag tænketanken/lobbyvirksomheden/markedsføringsmaskinen står iværksætteren Ray Kurzweil, og bagved ham en række Silicon Valley tech-virksomheder. Kurzweil har lånt begrebet singularity fra naturvidenskaben, hvor det betegner den tilstand, hvor naturlovene ophæves. I Singularity U’s forståelse er det tidspunktet, hvor kunstig intelligens overtager magten ved at være klogere end menneskene. Det vil ifølge Kurzweil ske i 2029.

Centralt for singularitytilhængernes tænkning er ideen om, at nutidens teknologier er eksponentielle. Med eksponentiel menes den matematiske sammenhæng, at noget udvikler sig med en konstant acceleration. Man kan forklare det med Moores lov fra 1965 om at transistorerne i et integreret kredsløb fordobles hver 18. måned, en regel der stadig gælder for computernes regnekraft.

Eller man kan forestille sig Galilei, der kaster en metalkugle fra toppen af Det skæve Tårn i Pisa. Kuglen accelererer på grund af tyngdekraften og rammer muligvis den nysgerrige tilskuer nedenfor et stykke tid før, han troede det muligt og erkendte faren. Af samme grund møder man vandet med overraskende 60 km/t, hvis man vover et spring fra timeter-vippen.

Eksemplerne handler om en væsentlig antagelse - nemlig, at vi ikke magter at forestille os, hvor hurtigt udviklingen i virkeligheden går.

Det kommer nu nok ikke til at gå så hurtigt, som teknologifetichisterne forestiller sig. Maskinerne er stadig langt fra at udvise social og sproglig intelligens. De menneskelige relationer har vist sig svære at erstatte. Med børn i seksårsalderen kan man føre meningsfyldte samtaler, og de kan udføre mange af hverdagens gøremål. Det kræver både tænkning og menneskelige reaktionsmønstre baseret på indlevelse i andre menneskers og dyrs eksistens. I sådanne aktiviteter indgår også intuitive adfærdsreaktioner som er delvis betinget af menneskelige hormoner og deres vekslende niveau i kroppen. Der er tale om meget komplicerede processer, som robotter ikke kan overtage. Vi vil derfor ikke se sygeplejersker afløst af robotter inden for en fremtid, vi kan overskue. Måske aldrig. Menneskelige relationer er nemlig ikke kun nødvendige og værdiskabende, de synes også uerstattelige.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at mange mennesker vil blive hårdt ramt i de kommende år, især den del af arbejdsstyrken med rutinearbejde. Vi ved efterhånden ganske godt, hvad der ikke kan automatiseres væk. Det gælder komplekse arbejdsfunktioner - job som kræver, at man bearbejder maskinens output, typisk i form af udvælgelse og vurdering af data. Og det gælder relationer, hvor viden skabes i samspillet mellem mennesker, kommunikation og produktionsprocesser.

Vi kan foretage værdibaserede valg i stedet for at lade os tyrannisere og ensrette af nødvendighedens økonomiske love. Vi må derfor ikke falde i den fælde, at vi anser teknologiens udviklingsdynamikker for naturlove. Et sådant primitivt og åndløst teknologisyn skaber etiske faldgruber. Lad os derfor begynde med at spørge os selv om, hvad teknologien kan gøre for os i de kommende årtier. Snarere end hvad vi kan gøre for teknologien.

Annonce
Claus Agø Hansen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce