Annonce
Debat

Vi frygter den kunstige intelligens

I 1931 skrev den britiske forfatter Aldous Huxley fremtidsromanen 'Fagre nye verden'. Huxley advarer os om, hvad der sker, når en buldrende teknologiudvikling viser sine grimme, gule hjørnetænder og tager magten over menneskeheden. I romanen er det især menneskenes forplantning og sygdomsbehandlingen, der er blevet teknologificeret. Bogen stiller spørgsmålet: Hvor bliver de menneskelige relationer af? Snart 100 år senere er spørgsmålet mere relevant end nogensinde.

Teknologiudviklingens næste tigerspring er kunstig intelligens, som efter årtiers skuffende resultater nu viser sit potentiale og er på vej til at ændre vores samfundsindretning. De første varsler var datamater, der slog verdensmestrene i skak og det asiatiske spil GO. Mennesket synes til alle tider at have haft et ambivalent forhold til maskiner, der overtager vores arbejdsfunktioner. De hjælper os i det daglige arbejde. Men de ændrer også vores dagligdag, vores sædvaner og sociale relationer, og tanken om at maskinen kan blive klogere end os og tage magten fra os er skræmmende.

Populærkulturen er fyldt med værker, der illustrerer vores ubevidste frygt for den nye teknologi. Terminator-filmene med Arnold Scharzenegger har overmenneskelige androider, der truer menneskets eksistens, Blade Runner-filmen ligeså. Man skulle næsten tro, at mennesket lider af en ubevidst skyldfølelse over at opfinde teknologier, der gør livet og hverdagen lettere for dem. Og det gør vi måske også. I det gamle testamente bliver Adam og Eva smidt ud af Paradiset, da Eva spiser af æblet, fordi hun tror at opnå indsigter i alt. Guds straf rummer, at mennesket resten af sin tid skal arbejde hårdt i sit ansigts sved.

Det havde den tyske digter og naturforsker Goethe blik for. I 1797 skrev han digtet ”Troldmandens lærling”, en tidlig fantasi om fremtidens robotter, der tager det tunge arbejde fra menneskene. Historien kendes nok bedst fra Micky Mouse-versionen fra først 1940 ”Fantasia”. Troldmandens lærling er alene hjemme på slottet og trættes hurtigt af hverdagens tunge arbejdsopgaver. Derfor bryder han tilliden mellem mester og lærling og benytter en trylleformular, som får kosten til at øge arbejdet. Hurtigt mister han dog kontrollen over kosten, som oversvømmer slottet og laver andre ulykker. Lærlingen slår kosten i to med en økse, men de nu to koste fordobler problemet. Troldmandens hjemkomst redder situationen, da han afbryder fortryllelsen. Moralen er, at kun den indsigtsfulde og besindige, mesteren – ikke lærlingen, bør forløse teknologiens og skaberkraftens uoverskuelige kræfter. Centralt for succes er relationen mellem mennesker og teknologi. En tidlig teknologikritik fra romantikkens stormester Goethe.

Den største katalysator for udbredelsen af kunstig intelligens blandt politiske beslutningstagere har i Danmark været Singularity University. Det private ”universitet” har i et par år haft en aflægger i Danmark. Herhjemme hedder det Singularity U, fordi universitet er en beskyttet titel. Bag tænketanken/lobbyvirksomheden/markedsføringsmaskinen står iværksætteren Ray Kurzweil, og bagved ham en række Silicon Valley tech-virksomheder. Kurzweil har lånt begrebet singularity fra naturvidenskaben, hvor det betegner den tilstand, hvor naturlovene ophæves. I Singularity U’s forståelse er det tidspunktet, hvor kunstig intelligens overtager magten ved at være klogere end menneskene. Det vil ifølge Kurzweil ske i 2029.

Centralt for singularitytilhængernes tænkning er ideen om, at nutidens teknologier er eksponentielle. Med eksponentiel menes den matematiske sammenhæng, at noget udvikler sig med en konstant acceleration. Man kan forklare det med Moores lov fra 1965 om at transistorerne i et integreret kredsløb fordobles hver 18. måned, en regel der stadig gælder for computernes regnekraft.

Eller man kan forestille sig Galilei, der kaster en metalkugle fra toppen af Det skæve Tårn i Pisa. Kuglen accelererer på grund af tyngdekraften og rammer muligvis den nysgerrige tilskuer nedenfor et stykke tid før, han troede det muligt og erkendte faren. Af samme grund møder man vandet med overraskende 60 km/t, hvis man vover et spring fra timeter-vippen.

Eksemplerne handler om en væsentlig antagelse - nemlig, at vi ikke magter at forestille os, hvor hurtigt udviklingen i virkeligheden går.

Det kommer nu nok ikke til at gå så hurtigt, som teknologifetichisterne forestiller sig. Maskinerne er stadig langt fra at udvise social og sproglig intelligens. De menneskelige relationer har vist sig svære at erstatte. Med børn i seksårsalderen kan man føre meningsfyldte samtaler, og de kan udføre mange af hverdagens gøremål. Det kræver både tænkning og menneskelige reaktionsmønstre baseret på indlevelse i andre menneskers og dyrs eksistens. I sådanne aktiviteter indgår også intuitive adfærdsreaktioner som er delvis betinget af menneskelige hormoner og deres vekslende niveau i kroppen. Der er tale om meget komplicerede processer, som robotter ikke kan overtage. Vi vil derfor ikke se sygeplejersker afløst af robotter inden for en fremtid, vi kan overskue. Måske aldrig. Menneskelige relationer er nemlig ikke kun nødvendige og værdiskabende, de synes også uerstattelige.

Det ændrer dog ikke ved det faktum, at mange mennesker vil blive hårdt ramt i de kommende år, især den del af arbejdsstyrken med rutinearbejde. Vi ved efterhånden ganske godt, hvad der ikke kan automatiseres væk. Det gælder komplekse arbejdsfunktioner - job som kræver, at man bearbejder maskinens output, typisk i form af udvælgelse og vurdering af data. Og det gælder relationer, hvor viden skabes i samspillet mellem mennesker, kommunikation og produktionsprocesser.

Vi kan foretage værdibaserede valg i stedet for at lade os tyrannisere og ensrette af nødvendighedens økonomiske love. Vi må derfor ikke falde i den fælde, at vi anser teknologiens udviklingsdynamikker for naturlove. Et sådant primitivt og åndløst teknologisyn skaber etiske faldgruber. Lad os derfor begynde med at spørge os selv om, hvad teknologien kan gøre for os i de kommende årtier. Snarere end hvad vi kan gøre for teknologien.

Annonce
Claus Agø Hansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Central skobutik lukker i Kolding

Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce