Annonce
forside

Vi har brug for flere iværksættere

Læserbrev: I Danmark er vi vilde med iværksættere. Alligevel ligger vi helt i bund i Europa, når det gælder om at kaste sig ud som iværksætter. Det viser en undersøgelse, foretaget for nylig af Dansk Erhverv.

Det skal vi have ændret! Og i Haderslev gør vi faktisk allerede en del: I Haderslev Kommune sætter vi skub i unges iværksætterdrømme. Som dynamisk iværksætterkommune har vi skabt starter - et program, der skal spotte, motivere og støtte nye talenter samt eksponere iværksætterånd og start up-kultur i Haderslev. Vores formål er at støtte op om vækst, udvikling og nye arbejdspladser. Er man nystartet virksomhed eller går man med ideer omkring opstart, kan man få hjælp og støtte hos starter. Vi hjælper med det første skridt ved at vejlede og formidle kontakt til rådgivere, erhvervsråd, uddannelsesinstitutioner og finansieringsselskaber.

I foråret holdt vi flere events på skoler og uddannelsesinstitutioner for at motivere børn, unge og iværksættere - med flere gode resultater - og 20. juni slutter vi første halvår af med en effekt konference på VUC Syd, hvor politikere, erhvervsfolk og iværksættere skal drøfte, hvordan vi kommer skridtet videre - både lokalt og nationalt.

Til at skubbe diskussionen i gang har vi inviteret debattørerne Thomas Blachman og Jeppe Søe.

I Haderslev er vi aktive med hjerte, vilje og mod!

Vi glæder os til en inspirerende dag!

Morten Riis, programleder for starter i Haderslev, www.starther.info

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce