Annonce
Læserbrev

Vi har et godt produkt

Annonce

Læserbrev: Det glæder mig, at der er mange borgere i medierne, som viser deres utilfredshed med lukningen af Mungo Park – medlem eller ej!. Der har været gode læserbreve – fra byens borgere, men også fra dem, som kører langt til en forestilling.

Vi taler kun om tilskuddet fra Kolding Kommune, hvad med samarbejdet med vores udviklingshæmmede og brug af kulturen som løftestang på socialområdet?

Der kan teatret og kulturen noget helt eminent. Jeg har selv brugt kulturen i mit sociale arbejde i mange år! Jeg var med til de første forhandlinger og diskussioner omkring Mungo Park, jeg har set mange forestillinger sammen med både unge og ældre, og mange unge er også frivillige der!

At V og DF begynder at sætte kroner og ører pr. besøgende er uretfærdigt. Mungo Park er et kæmpe brand, har løftet kulturen i Kolding, de har et tilbud, jeg ikke kan få andre steder – og er yderst kompetente til det de gør.

Årsagen til besparelsen er intet argument - midtbyen. Hvor er planen for, hvad besparelsen skal bruges til, og jeg tror midtbyens udfordringer er mere, end kommunen kan klare økonomisk.

Jeg vil mane politikerne til besindelse i en tid, som den vi står i. Nogen betragter kulturen som flødeskummet, men jeg betragter den som den lim, der binder os sammen. Måske får vi brug for et sådant sted, når krisen er ovre – jeg er ikke i tvivl om det, og hvordan jeg vil stemme på byrådsmødet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Tønder tabte pusten efter pausen

Debat

Jeg kunne slet ikke blive testet

Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce