Annonce
Debat

Vi har haft lige den modsatte indtryk

Annonce

Læserbrev: Min mor har de sidste syv år opholdt sig på et ældrecenter i Esbjerg, nemlig Lyngvejens Ældrecenter på Lyngvej 93 i Sædding, og vi har aldrig oplevet at der ikke er taget god hånd om hende.

Det er alle i hele centeret, lige meget om det har været nat eller dag, om det har været folk under uddannelse, ja simpelt hen alle der har haft med min mor at gøre, i alle de år hun har opholdt sig der. Vi har kunnet ringe på alle tider af døgnet, og er altid blevet pænt oplyst om, hvordan det går med min mor, om hvad hun laver, og der har været tid til at fortælle om, hvad der eventuelt var sket.

Min mor har lyst op, hver gang de er kommet ind for at se til hende, når vi har været derude. Særlig når de mandlige plejere kom, ja så strålede hun over hele hovedet. Så tak til jer alle derude på Lyngvej 93.

Hun har altid, når vi er kommet, og vi er altid kommet uanmeldt, været pænt klædt på og pænt ordnet, hvilket vi har været fantastisk glade for. Min mor blev 97 år og er nu gået bort, og det var en stor glæde, da hun skulle synges ud, at der var fem fra personalet, der var med til at synge hende ud. Tak for det alle sammen.

Der var en fantastisk dejlig atmosfære på hjemmet, og man følte aldrig, at man kom til ulejlighed. De havde altid tid til at tale med os og fortælle alt om, hvordan hendes hverdag var gået. Så jeg syntes bare, at man ikke skal tro, at der, som mange skriver, er dårligt på alle steder, hvor vores gamle er i de sidste år.

Så endnu engang tak til alle, som har passet min mor de sidste år på Lyngvej 93. I har været fantastiske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Tosprogede elever får lavere karakterer, og færre på Kolding Gymnasium har forældre med videregående uddannelse

Danmark

Ny viden om supersmitsom mutation giver håb om tidligere genåbning: - Jeg er vildt meget mere optimistisk

Annonce