Annonce
Debat

Vi har ikke brug for skattestop - men styr på skatten

Velfærd: Valgkampen raser og det er de store løfters tid. Heldigvis har flere partier meldt sig på banen i kampen for at styrke vores fælles velfærd. Stoler man på valgløfterne og de seneste ugers meningsmålinger, vil et flertal i folketinget efter valget kunne garantere danskerne, at velfærden ikke vil blive forringet de kommende år. Eller som det så mundret hedder: Lade velfærden følge det demografiske træk. Det glæder mig, at partier på tværs af den politiske skala trods alt kan blive enige om, at vores fælles velfærd ikke skal forringes.

For det halter med vores fælles velfærd, og intentionen om at rette op på det forsømte er et valgkampens store temaer. Alene i valgkampens første uge er danskerne blevet stillet en ekstra milliard til ældre og minimumsnormeringer i daginstitutionerne i udsigt. Inden valgkampen er omme, er der sikkert kommet endnu flere løfter. Det lyder alt sammen godt. Der er bare ét problem. Hvor skal pengene komme fra?

Hvis velfærden skal følge det demografiske træk, så kræver det, at vi investerer stort set hele det økonomiske råderum i velfærd. Så de politikere, der forsøger at blide danskerne ind, at vi både har råd til styrket velfærd og et skattestop –ja, sågar måske skattelettelser, de skylder i samme sætning at forklare hvordan.

Et skattestop vil betyde, at der ikke bliver råd til at udvikle velfærden. Selvom det er valgkamp, kan man mig bekendt stadig ikke både kan blæse og have mel i munden. Skal vi sikre en værdig tilbagetrækning, bedre ældrepleje og flere pædagoger, så har vi ikke råd til skattelettelser!

Dét vi virkelig har brug for er et skatte-snyds-stop! Staten går hvert år glip af 14 milliarder, fordi virksomhederne betaler for lidt i skat. 14 milliarder, som kunne være brugt på flere pædagoger, flere sygeplejersker, flere lærer, mere velfærd. I fagbevægelsen har vi derfor foreslået politikerne at ansætte 1000 flere medarbejdere i Skat.

Beregninger viser, at det vil kunne forbedre de offentlige finanser med over fem mia. kr. frem mod 2025. Penge som kan anvendes direkte til velfærd.

Det nager mig at tænke på, at hvis regeringen havde haft lige så meget fokus på at håndhæve et skatte-snyds-stop som på skattelettelser og skattestop, så kunne vi i dag haft et langt stærkere velfærdssamfund. Et samfund, hvor de bærende institutioner ikke er ved at knække midt over. Lad os bruge næste valgperiode på at løfte velfærden. Det kræver et skatte-snyds-stop. Ikke et skattedrop eller skattestop.

Annonce
Lizette Risgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Nye vidner bliver afhørt i Vejen-sagen

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Varde

Købmand berørt over sur smiley: Der var ingen fare for fødevaresikkerheden

Annonce