Annonce
Esbjerg

Vi har spurgt fem esbjergensere: Overlever EfB i Superligaen?

Langt de fleste fodboldinteresserede har Silkeborg, Esbjerg og Hobro som favoritter til at rykke ned fra Superligaen. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Fredag aften tager EfB hul på forårssæsonen med et opgør mod de forsvarende danske mestre fra FCK. Vi har spurgt fem esbjergensere, hvad de mener om den svære situation. EfB er dumpekandidat sammen med Silkeborg og Hobro.

Esbjerg: Klokken 19.00 fredag aften indleder EfB jagten på flere points i en kort, spændende og hektisk periode med kun seks kampe inden nedrykningsspillet begynder. I sidste sæson vandt esbjergenserne flotte og uventede bronzemedaljer, men i denne sæson er det foreløbig kun blevet til 13 point. Det efterlader EfB på en næstsidste plads med kun Silkeborg under sig med 10 point, mens Hobro ligger over EfB med 17 point.

Fredagens kamp på Blue Water Arena tegner uhyggelig svær, idet holdet møder de forsvarende mestre fra FCK, som er kandidater til en ny DM-titel sammen med FC Midtjylland. Det er midtjyderne, som fører Superligaen med fire points foran FCK.

Udover FCK mangler EfB at møde oprykkerne fra Lyngby på udebane, FC Nordsjælland hjemme, Hobro ude, AaB hjemme og OB ude. Langt de fleste fodboldinteresserede har Silkeborg, Esbjerg og Hobro som favoritter til at rykke ned fra Superligaen, men hvordan ser EfB’s tilhængere på den vanskelige situation. Vil det virkelig lykkes for vestjyderne at klare frisag. Vi har spurgt fem esbjergensere.

Annonce

Frank Bondorph, 55 år og områdedirektør ved Sydbank i Esbjerg:

EfB skal lave et mirakel som Randers gjorde i 2010 for at overleve, siger Frank Bondorph. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

- Med den svære situation EfB har bragt sig i, ser det unægtelig vanskeligt ud med hensyn til en redning. EfB skal faktisk levere en ”Randers”, som i 2010 var isoleret i bunden af rækken, men på utrolig vis alligevel klarede skærene. Jeg håber, at EfB kan gentage kronjydernes præstation, for det er altså bedst at bo i en Superliga-by. I modsætning til så mange andre mener jeg, at EfBs problemer ligger på midtbanen og ikke så meget hos angriberne, hvor Yuri Yakovenko faktisk gør det udmærket. Han arbejder hårdt og scorer også regelmæssigt. Derimod har midtbanefolkene Joni Kauko, Jacob Lungi Sørensen og Lasha Paranashvili spillet under niveau i denne sæson. På plussiden tæller, at målmanden Jeppe Højbjerg har fået konkurrence af den italienske keeper Vito Mannone.

Erling Petersson, 69 år og tidligere rektor på Esbjerg Gymnasium, nu leder af sekretariatet hos Education Esbjerg og formand for Folkeuniversitetet:

Jeg tror, at EfB klarer det, men det bliver lige på vippen, siger Erling Petersson. Arkivfoto: Morten Flarup

- Jeg er bekymret på vegne af EfB, for det vil være en katastrofe, hvis de ikke bliver i Superligaen. Jeg tror, at de klarer det, men det bliver lige på vippen. Jeg er glad for, at de har fået tilgang af en håndfuld spillere, men tro ikke lige, at de lægger ud med tre points mod FCK. Træner Lars Olsen og spillerne har ufattelig kort tid til at få vendt bøtten, men jeg tør slet ikke tænke på alternativet. Jeg har dog fidus til en fighter som Kevin Conboy, der er én af EfB’s egne drenge, og til angriberen Yakovenko, hvis han ellers kunne få nogle ordentlige bolde at arbejde med.

Tom Hansen, 70 år og vært på Restaurant Sydvesten:

Hvis alle kæmper som Austin, var EfB ikke i nedrykningsfare, siger Tom Hansen. Arkivfoto: Chresten Bergh

- Jeg er optimist og tror på overlevelse, idet jeg håber på, at EfB ender på 10. pladsen. Problemet for holdet er, at de scorer for få mål, og sker det endelig, at de kommer foran, går de i defensiven i håbet om at hale sejren hjem, og så ender det som regel med, at de andre udligner eller scorer sejrsmålet. Jeg er glad for en spiller som Austin. Han leverer varen hver gang, men det er ærgerligt, at han nogle gange går over stregen og bliver vist ud som tilfældet for eksempel var mod Sønderjyske, hvor EfB tabte 1-2 efter at have ført med 1-0. Jeg vil dog vove den påstand, at hvis alle fightede lige så godt som Austin, var EfB ikke i nedrykningsfare. I øvrigt tror jeg, at vi får uafgjort mod FCK, og at der kommer 6.800 tilskuere til kampen.

Kirsten Bisgaard Kirchner, 53 år, eventkoordinator hos Esbjerg Kommune:

Det er vigtigt for hele byen, at EfB bliver i Superligaen, siger Kirsten Bisgaard Kirchner. Privatfoto

- Tro kan som bekendt flytte bjerge, og jeg tror, at EfB overlever og bliver i landets bedste fodboldrække. Jeg kan også sige det på en anden måde: EfB skal blive i Superligaen, for det er meget vigtigt for hele byen. Tænk bare på, hvordan fodbold kan skabe glæde hus folk. Jeg husker for eksempel Europa League-kampen i Esbjerg mod St. Etienne, hvor EfB vandt med 4-3 og oprykningskampen mod Silkeborg i 2018, hvor EfB sejrede med 3-0 på tre mål af Anders Dreyer. Det er sådanne oplevelser, der gør folk glade. EfB’s hold af i dag mangler en farlig angriber, som vi for eksempel havde for år tilbage i Fredrik Berglund. Jeg savner en fanden-i voldsk angriber og en kriger, som skiller sig ud, men jeg vil gerne opfordre folk til at komme ud på stadion og heppe på EfB.

Anna Bach Kristensen, 34 år og eliteidrætskonsulent i Esbjerg Kommune og vinder af Vestkystløbet 2019:

Jeg tror, at EfB får en fin start på foråret og kommer ind i en god periode, siger Anna Bach Kristensen. Arkivfoto: André Thorup

- Jeg er optimistisk og tror på at EfB får en god start på foråret ved at slå FCK med 2-1, og at der kommer omkring 5.500 tilskuere. Det er uhyre vigtigt at komme godt i gang igen i superligaen og få et selvtillidsboost, så jeg håber at EfB kommer ind i en lige så god periode som i mesterskabsslutspillet i sidste sæson. Her var EfB ofte underdogs, men det havde spillerne det åbenbart godt med. I hvert fald skabte EfB flere overraskelser til glæde for ikke blot klubben selv, men så sandelig også for byen. I øvrigt vil jeg gerne rose klubben for et godt talentudviklingsarbejde. Det er ligesom klubbens dna.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce