Annonce
Debat

Vi kan det hele

Landbrug: Tilsyneladende vil Økologisk Landsforening gerne have, at vi i landbruget kun roser hinanden og for eksempel undlader at fremhæve det nye, der er bedre end det nuværende såvel konventionelle som økologiske landbrug.

Men det er da i høj grad at føre alle bag lyset - og vil føre til, at kampen for at mindske den globale opvarmning unødigt forsinkes. Er det mon det ærinde, Per Kølster er ude i her i avisen 29. maj?

Fakta er nemlig, at med det nye dyrkningssystem Conservation Agriculture kan landmændene blive en særdeles vigtig brik i at få suget en stor mængde CO2 ud af luften og få den lagret stabilt som livgivende humus i jorden.

Det er hverken symbolpolitik eller et tomt løfte, men en faglig kendsgerning.

Derfor roser Per Kølster netop dette dyrkningssystem i sit indlæg. Økologerne vil nemlig gerne, om de også kan praktisere det. Men det har de svært ved, fordi de kun kan bekæmpe ukrudt ved at rode meget i jorden. At rode i jorden gør, at humus nedbrydes, at livet i jorden slås ihjel, at kvælstof udvaskes, at der sker erosion af blandt andet fosfor til vandmiljøet med videre.

Vi mener, at forbrugerne skal have mulighed for at vælge fødevarer, produceret på den mest klimavenlige måde. Derfor støtter vi alle partier, organisationer og bevægelser, der går ind for det. Vi håber, at Økologisk Landsforening snart bliver en af disse og derfor tilslutter sig, at forbrugerne udover det røde Ø-mærke også kan vælge mad med et egentligt klimamærke.

Så må det være op til forbrugerne at vælge, hvad de vil bruge deres penge på og dermed støtte.

Annonce
Søren Søndergaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce