Annonce
Danmark

Vi kan få et sundhedsvæsen i verdensklasse - hvis vi vil

Grete Christensen

Sundhed: De fleste politikere er enige om, at det danske sundhedsvæsen skal være i verdensklasse. Men hvad vil det egentligt sige? Og hvordan når vi derhen?

Nogle mener, at der er behov for store reformer og strukturændringer. Det gør jeg sådan set ikke. Men der er brug for investeringer og for at holde fast i det, der allerede gør vores sundhedsvæsen godt. Her ser jeg særligt tre områder, som fortjener opmærksomhed i forbindelse med en sundhedsreform.

Flere sygeplejersker: Der er brug for at investere i flere hænder og hoveder, så sundhedspersonalet kan tage sig ordentligt af patienterne. Politikerne diskuterer for tiden, om der er blevet flere eller færre sygeplejersker. Det er i virkeligheden en ligegyldig diskussion - det interessante er, om der er nok. Her er alle vist enige i, at der er brug for at gøre noget.

I dag har personalet i sundhedsvæsenet 38 minutter til at lave de samme opgaver, som de havde en time til i 2001. For sygeplejerskerne er det tre ud af fire, der oplever, at de ofte har for travlt til at klare alle opgaver. Det sender dem ud i urimelige dilemmaer, hvor de skal vælge mellem, om det er den ene eller den anden patient, der må vente, selv om de begge har brug for hjælp. Fortsætter vi meget længere ud ad den vej, er det ikke bare medarbejdernes faglige stolthed og arbejdsglæde, der er på spil. Det er også patienternes tillid og sikkerhed.

Hvis vi ikke gør noget nu, vil presset kun stige, så der i 2025 vil mangle 6.000 sygeplejersker. Derfor er det først og fremmest vigtigt, at vi får uddannet flere. Hvis optaget på sygeplejerskeuddannelsen øges med 20 procent om året, vil det give 2.000 flere sygeplejersker i 2025. Det er realistisk, da der hvert år er mange ansøgere, der får afslag. Vi kan også mindske frafaldet på uddannelsen, og vi kan få flere sygeplejersker til at arbejde fuldtid, hvis vi giver dem et ordentligt arbejdsmiljø, nogle rimelige vagtplaner og bedre løn.

Bedre patientforløb: Sideløbende skal der mere fokus på det enkelte menneskes vej gennem sundhedsvæsenet for at undgå, at patienterne bliver kastebold mellem sygehuset, kommunerne og almen praksis.

I fremtiden vil man blive hurtigere udskrevet fra sygehuset. Det er især en udfordring for det stigende antal ældre og patienter med en eller flere kroniske sygdomme. De og andre patienter i komplekse forløb bør have lovfæstet ret til en forløbsansvarlig sygeplejerske, som kan sikre overblik og sammenhæng.

En anden udfordring bliver at sikre høj kvalitet, når behandling og sygepleje flytter fra sygehuset og ud i det nære sundhedsvæsen. Her risikerer kvaliteten at blive meget forskellig alt efter hvilken kommune, man bor i. Derfor bør sygehusene, kommunerne og almen praksis indgå bindende aftaler om fælles økonomi, ledelse og organisering.

Det er i det hele taget på tide at gøre op med autonomien i de forskellige dele af sundhedsvæsenet. Det kræver, at Christiansborg viser mod til at stille fælles krav til kvaliteten i de tre sektorer - også selv om det kommer til at gøre lidt ondt på det kommunale selvstyre og på egenrådigheden i almen praksis. Det er nødvendigt.

Tillid til fagligheden: Endelig bør der gives mere plads til at medarbejdernes faglighed. I dag kan en sygeplejerske ikke udføre simple opgaver som at tage en blodprøve eller lægge et kateter uden at spørge en læge først. Det er spild af alles tid.

Hvis politikerne vil udnytte sygeplejerskernes potentiale, bør de derfor give sygeplejerskerne lovgivningsmæssig bemyndigelse til på eget ansvar at udføre de opgaver, som de i forvejen er uddannet til, fuldstændig på linje med læger, jordemødre, kiropraktorer og tandplejere.

Den kommende tid skal politikerne beslutte, hvordan der skabes bedre sammenhæng og plads til flere ældre i et stærkt presset sundhedsvæsen. Jeg håber, at de husker at investere i flere medarbejdere. Verdensklasse skal måles på parametre som kvalitet og tryghed, og det får man ikke med et personale, der presses mere og mere i bund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Kolding

Forliget om at lukke Kolding havn er dødt: Nu skrider Socialdemokraterne også

Annonce