Annonce
forside

Vi kan huske nogenlunde lige langt tilbage

Dronning Margrethes nytårstale 1976. De fleste mennesker kan huske episoder fra deres tidlige barndom, men hvor langt tilbage er det egentligt muligt at huske? Arkivfoto: KNUD HENRICHSEN/Ritzau Scanpix

De fleste mennesker kan huske episoder fra deres tidlige barndom, men hvor langt tilbage er det egentligt muligt at huske?

De fleste husker sikkert korte glimt af oplevelser, fra de var helt små. Måske oplevelsen af at blive løftet op af sine forældre eller køre på cykel for første gang.

Forskellen på, hvor langt vi mennesker husker tilbage, er faktisk ikke særlig stor, konstaterer Dorthe Berntsen, professor ved Psykologisk Institut og leder af forskningscentret Con Amore på Aarhus Universitet.

- Vi kan gennemsnitligt huske tilbage, til vi er 3,5 år gamle, men nogle husker allerede oplevelser, fra de er 2,5 år, hvor andre kun kan huske tilbage, til de er for eksempel fire år gamle. Det varierer også mellem mænd og kvinder og mellem kulturer, siger Dorthe Berntsen.

Men er der en naturlig grænse for, hvor langt man kan huske tilbage?

- Man kan ikke præcist sige, hvad der afgør grænsen. En mulighed er, at børn under tre år mangler nogle basale kognitive færdigheder, som gør, at oplevelserne ikke sætter sig fast over længere tid. Men der er et paradoks her, for toårige børn kan godt huske oplevelser, de har haft, hvis de bliver støttet af en voksen eller får de rette associationer. Gåden er derfor, hvorfor oplevelserne ikke hænger ved, så de kan hentes frem senere i livet, siger Dorthe Berntsen.

Evnen til at huske tilbage og genkalde erindringer til bevidstheden - uden støtte fra for eksempel forældre - udvikles relativt sent. Det er noget, man bliver bedre til, jo ældre man bliver, viser forskningen ifølge Dorthe Berntsen.

- Det er først fra syvårsalderen, at man har en normal hukommelsesfunktion, og det kan skyldes, at vores sprog og begrebssystem først skal være fuldt udviklet. Man kan dog konstatere, at børn under tre år har en fungerende langtidshukommelse. Den fungerer bare ikke så godt uden støtte fra en voksen, siger Dorthe Berntsen.

Annonce

Folk fra Vesten husker længere tilbage


  • Vi er bedre til huske tilbage på vores tidlige oplevelser her i Vesten end andre steder i verden.

- Det skyldes muligvis, at vi har en stærkere individualistisk kultur i Vesten og genkalder vores minder oftere end folk fra andre kulturer, fortæller professor Dorthe Berntsen.


  • Folk fra Vesten husker længere tilbage end folk fra for eksempel Asien.

- Vi mener, at det har noget at gøre med, hvor individualistisk og interesseret man er i sin fortid, og hvor ofte man genkalder sine minder, siger Dorthe Berntsen.

Tre små drenge maler deres legetøjsbil og gør den forårsklar i 1955. De fleste mennesker kan huske episoder fra deres tidlige barndom, men hvor langt tilbage er det egentligt muligt at huske? Arkivfoto: Børge Lassen/Ritzau Scanpix

Ikke alle informationer lagres

Faktisk afhænger vores hukommelsesevne også af vores sprogbrug, og hvor ofte vi genkalder et minde og italesætter det.

- Det at få sprog og blive sprogbruger gør, at erindringen sætter sig bedre fast. Man kan sætte ord på og tale om sine oplevelser, og det forstærker mindet, siger Dorthe Berntsen.

Genfortællingen af ens minder er altså en afgørende del af, hvordan og hvor godt man husker en oplevelse.

- Man kan se, at jo mere forældre stimulerer børnene i at strukturere fortællingen af en oplevelse og lærer børnene at fortælle de vigtige elementer, jo bedre og jo længere husker børnene tilbage. Det er ikke noget, vi nødvendigvis har en medfødt forståelse for, siger Dorthe Berntsen.

Desuden filtrerer vores opmærksomhedsevne den information, vores sanser leverer, så kun nogle informationer slipper igennem til bevidstheden og bliver lagret i hukommelsen.

- Den måde, vi anskuer verden på, er ikke et fotografi. Vores hjerner vælger at hæfte sig ved særlige informationer frem for andre og lægger samtidig en fortolkning over erindringen, så oplevelsen får en bestemt værdiladning og betydning. Men det sker faktisk også, når vi genkalder oplevelsen og mindet. Så hiver vi de informationer, der er mest vigtige for os i øjeblikket at huske, frem fra hukommelsen, siger Dorthe Berntsen.

De fleste mennesker kan huske episoder fra deres tidlige barndom, men hvor langt tilbage er det egentligt muligt at huske? Arkivfoto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
To drenge sidder i en baggård og læser tegneserier i København i 1954. De fleste mennesker kan huske episoder fra deres tidlige barndom, men hvor langt tilbage er det egentligt muligt at huske? Arkivfoto: Birthe Melchiors/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Sønderborg

Løverne sælger bøger og plader

Annonce