Annonce
Sydjylland

Vi oplevede rekordstor læserinteresse dagen efter valget

Mads Sandemann er JydskeVestkystens chefredaktør. Foto: Søren Gylling
Her kan du se de fem JydskeVestkysten-artikler fra den forløbne uge, som chefredaktør Mads Sandemann anbefaler.

Onsdag var den dag nogensinde, hvor flest besøgte jv.dk: 226.779 forskellige brugere mod normalt cirka 140.000. Samtidig satte abonnenterne også rekord i forbruget af artiklerne, liveopdateringerne, valgskemaerne og videoerne på jv.dk (forbruget var tre gange højere end på en normal onsdag).

Nummer tre på listen over dage med flest besøg på jv.dk er dagen efter kommunalvalget i 2017. De andre dage i top 3 er 11., 12. og 17. marts under sidste års corona-nedlukninger.

Det er tal, der viser, at vi som medie spiller en særligt vigtig rolle, når der er store begivenheder med noget på spil for syd- og sønderjyderne. Corona-nedlukningerne påvirkede os alle sammen, og vi så et enormt behov for få information og læse om konkrete konsekvenser for mennesker og arbejdspladser i både nærområdet og resten af landet.

Annonce

Det er det samme med et kommunalvalg. Uanset om du stemmer eller ej, har de nye kommunalbestyrelser stor betydning for, hvad der sker i dit lokalområde. Derfor vil vi også i de næste fire år følge, hvordan de folkevalgte forvalter deres mandater på vegne af vælgerne. Også selv om antallet af brugere på jv.dk ikke nødvendigvis vil nå helt op på højderne fra i onsdags.

Kommunalvalget afspejler mine anbefalinger til dig i denne uge. Af de fem artikler er fire af dem skrevet i kølvandet på valget i tirsdags. God læselyst og god weekend!

1 Grådkvalt desperation på en blå valgnat: Brutalt politisk greb isolerer Socialdemokratiet og Radikale

Anne Marie Geisler Andersen (R) og Jakob Lykke, Socialdemokratiets spidskandidat, udstrålede desperation og frustration på valgnatten på Esbjerg Rådhus. Foto: André Thorup

De etablerede, borgerlige partier vandt kampen om vælgernes gunst og satte sig solidt på magten i Esbjerg Byråd under en valgnat, der bød på både desperation og nær ved-tårer. I kraft af et brutalt, valgteknisk greb blev Socialdemokratiet og Radikale Venstre isoleret, mens SF fik del i poster og indflydelse ved at tilslutte sig de blå partiets flertals-gruppe.

2 Martin Iversen efter syngende vælgerlussing: - Stadig en fortælling om, at der er sket noget, som ikke har været efter bogen på den mark i Agerskov

Martin Iversen var spidskandidat for Venstre, men vælgerne tildelte partiet en vælgerlussing. Partiet blev mere end halveret og mistede også borgmesterkæden, som de ellers har vundet ved hvert valg siden kommunalreformen. Foto: Anders Kibbel

Venstre i Tønder Kommune blev mere end halveret og mistede den borgmesterkæde, som partiet har vundet ved hvert valg siden kommunalreformen. Partiets spidskandidat mener, at tilbagegangen skyldes, at han ikke har haft samme opmærksomhed som den nuværende borgmester, Henrik Frandsen.

3 Analyse af valgdramaet i Tønder: Den nye start var en svær fødsel

Tønders kommende borgmester, Jørgen Popp Petersen, præsenterede på rådhuset konstitueringsaftalen, der sikrer ham et flertal. Han er i efterkrigstiden den første borgmester fra det tyske mindretal, der indtager posten efter et valg. Foto: Anders Kibbel

Det var historisk, da Slesvigsk Partis Jørgen Popp Petersen onsdag morgen klokken 3.44 trådte ned ad rådhusets store trappe for at præsentere sig selv som Tønder Kommune borgmester. Bag sig havde han politikere og organisationsfolk, der repræsenterede 21 af kommunalbestyrelsens 31 valgte mandater.

4 Måske Danmarks dyreste stemmer: To lokallister sprøjtede penge efter vælgerne - fik alligevel katastrofe-valg

Flere kandidater til kommunalvalget i Esbjerg Kommune brugte mange penge på valgannoncer uden at komme i byrådet. Foto: Jacob Schultz

Selv om både Esbjerglisten og Borgerlisten har investeret enorme summer i annoncer for at komme i Esbjerg Byråd, endte valget som en fiasko med kun ganske få stemmer og nul mandater. Alligevel afviser partierne, at de dyre og omfattende kampagner har været spild af tid og penge.

5 Koldings største virksomhed vil rive ikonisk hovedsæde ned: Ønsker næsten dobbelt så meget plads

Nic. Christiansen Gruppen i Kolding skal have nyt hovedsæde og vælger at rive sit nuværende domicil fra 1959 ned og bygge et nyt og mere bæredygtigt. Projektet forventes at blive sendt i udbud i 2022. Foto: Henrik Nordstrøm Holm
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Haderslev

Efter dødsulykke i farligt kryds: Nu er der afsat penge til en rundkørsel

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Esbjerg For abonnenter

Strid om vandboring på vej i ekspropriation: Landmand vil have flere penge, end vandværket kan give

Kolding

Historisk bro skal renoveres i Kolding midtby

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Annonce