Annonce
Tønder

Vi politikere skal tage skraldet

Annonce

Læserbrev. JV har de seneste par uger bragt artikler om sager, som udspringer fra Tønder Kommunes tekniske forvaltning.

Den ene sag drejer sig om en formentlig ulovlig opsat vindmølle i den nordlige del af kommunen. Sagen var blevet glemt.


Vi skal i særdeleshed være der, når der er begået fejl.


Den anden sag drejer sig om borgere, som fik påbud om at rense deres spildevand. To af borgerne afholdt udgifter til opfyldelse af påbuddet på ca. 27.000 kroner og 66.000 kroner. Det viser sig efterfølgende, at kommunen slet ikke havde hjemmel eller lov til at udstede disse påbud. Borgerne har således betalt for en fejl, kommunen har begået.

Direktøren for området har nu taget sig af disse to sager, og det er godt.

Men hvor er den ansvarlige udvalgsformand Bo Jessen?

Har han ytret sig, hvis vi ser bort fra nogle korte kommentarer til JV?

Er han stået offentligt frem, og påtaget sig ansvaret? Næ …

Derimod har direktøren for området påtaget sig denne opgave, og næsten stået ”skoleret” i JV, og taget imod kritik og tæsk i offentligheden.

Det mener jeg ikke er i orden.

Vi som politikere skal påtage os ansvaret, påtage os denne opgave.

Vi skal ikke kun være tilstede, når solen skinner, og der skal klippes røde snore over eller uddeles diplomer.

Vi skal i særdeleshed være der, når der er begået fejl.

Vi skal gå forrest og påtage os det ansvar, som vi har.

Vi skal tage skraldet, tage tæskene i offentligheden.

Det skal vore embedsmænd ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Team Esbjerg For abonnenter

Norske Team Esbjerg-spillere i drillehumør: Vi håber ikke, at Jesper bliver alt for ked af det

Annonce