Annonce
Debat

Vi risikerer at fange de forkerte i jagten på at forudsige forbrydelser

På kant: Der har altid eksisteret en drøm om at finde redskaber, der kunne forhindre kriminalitet. Kriminologen Cesare Lombrosso fremsatte i 1875 en teori om forbrydermennesket. Hans opskrift var, at man skulle holde øje med ”stygge” fysiske træk, f.eks. stærke kæber, unormal tandstilling, lav pande, stritører, et lille kranie og kraftig hovedbehåring.

Jeg har lige set mig selv i spejlet, og hvis teorien holdt stik, stod jeg - og formentlig en del andre - til en tur i spjældet.

I dag har man IT-systemer, der ved hjælp af forskellige datakilder kan forudse, hvor der er størst sandsynlighed for kriminelle handlinger. "Predicitive policing' kaldes de. Problemet er, at vi ikke aner, hvilke af vores data der bruges, og hvordan de beregnes og tolkes. Vi får ikke lov til at forklare eller forsvare os.

Hvad nu, hvis din søn eller datter i forbindelse med en opgave om terror har søgt på nettet efter bombeopskrifter, terrorgrupper m.v. - og dette opfanges af en efterretningstjeneste eller politimyndighed?

Aktuelt skal rejsende, der har et ønske om at komme ind i USA, oplyse brugernavne til sociale medier, e-mailadresser og telefonnumre, før de kan få udstedt et visum. Det er resultatet af de nye amerikanske visumregler, som trådte i kraft 1. juni.

Betyder det så, at næste gang familien skal til USA, bliver det uden den unge, der bliver stoppet og må efterlades i lufthavnen, da afkommet står på ”No Fly Listen”, mistænkt for terroraktiviteter?

Jeg har mødt mange kriminelle i mine 41 år i dansk politi. De fleste har været ligevægtige, rolige, godmodige og hjælpsomme. De ligner faktisk alle os andre. Bortset fra vaneforbrydere og en håndfuld følelseskolde psykopater er der intet som helst grundlag for at tro, at der findes særlige adfærdskarakteristika eller er sjæleligt degenererede individer, der fortæller, hvem der bliver kriminel, og hvor kriminaliteten vil finde sted.

Der findes nærmest ikke eksisterende forskning, der tyder på, at ”predictive policing” er specielt effektivt redskab i kriminalitetsbekæmpelsen

I England, der har været blandt de førende i afprøvelsen af de moderne systemer, har politiet i Kent besluttet at stoppe deres brug af "predicitive policing", da det ikke levede op til forventningerne.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce