Annonce
Erhverv

Vi samler plast som aldrig før - kun 15 procent genbruges

På Amager Ressource Center presses indsamlet plast presses sammen til store baller.

I år samler danskerne 30.000 tons plast til genbrug, men det meste bliver brændt, skriver Jyllands-Posten.

Flere end fire millioner danskere får jævnligt afhentet plast hjemme i deres private bolig. Og antallet stiger konstant. Efter afhentning bliver plasten sorteret og gjort klar til genbrug. I år bliver det til cirka 30.000 tons.

Men kun cirka 15 procent af den indsamlede plast bliver genbrugt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Derfor ender det meste genbrugsplast med at blive brændt eller gravet ned, lyder vurderingen fra Mikkel Brandrup, politisk chef hos Dansk Affaldsforening, der er selskabernes fælles forening.

- Indtil for nylig blev halvdelen af den indsamlede plast - især plast i lav kvalitet - eksporteret til Kina, men Kina har lukket helt for importen. Derfor bliver hovedparten af den indsamlede plast formentlig brændt, mens kun cirka 15 procent bliver genbrugt, siger Mikkel Brandrup.

Han henviser blandt andet til erfaringerne fra Tyskland, hvor man har indsamlet plast i 20 år.

En lille del af den indsamlede plast, der ikke kan genbruges, bliver opmagasineret forskellige steder i Europa, andet bliver eksporteret til lande som Malaysia og Indien, lyder det fra Dansk Affaldsforening.

Der findes mange forskellige typer plast, som ikke bare kan smeltes sammen til ny plast.

Og mange produkter indeholder plasttyper, der er svejset sammen, og som ikke bare kan skilles ad, hvilket gør det umuligt at genbruge plastikken.

- Hvis man vil noget med genanvendelsen af plast, skal der stilles håndfaste krav til industrien, siger Mikkel Brandrup.

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er enig:

- Den plast, man samler ind, indeholder alle mulige polymerer, er tilsat forskellige stoffer og kommer i alle mulige farver, hvilket gør det meget svært at genbruge plast, siger Henrik Wenzel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce