Annonce
Erhverv

Vi samler plast som aldrig før - kun 15 procent genbruges

På Amager Ressource Center presses indsamlet plast presses sammen til store baller.

I år samler danskerne 30.000 tons plast til genbrug, men det meste bliver brændt, skriver Jyllands-Posten.

Flere end fire millioner danskere får jævnligt afhentet plast hjemme i deres private bolig. Og antallet stiger konstant. Efter afhentning bliver plasten sorteret og gjort klar til genbrug. I år bliver det til cirka 30.000 tons.

Men kun cirka 15 procent af den indsamlede plast bliver genbrugt, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Derfor ender det meste genbrugsplast med at blive brændt eller gravet ned, lyder vurderingen fra Mikkel Brandrup, politisk chef hos Dansk Affaldsforening, der er selskabernes fælles forening.

- Indtil for nylig blev halvdelen af den indsamlede plast - især plast i lav kvalitet - eksporteret til Kina, men Kina har lukket helt for importen. Derfor bliver hovedparten af den indsamlede plast formentlig brændt, mens kun cirka 15 procent bliver genbrugt, siger Mikkel Brandrup.

Han henviser blandt andet til erfaringerne fra Tyskland, hvor man har indsamlet plast i 20 år.

En lille del af den indsamlede plast, der ikke kan genbruges, bliver opmagasineret forskellige steder i Europa, andet bliver eksporteret til lande som Malaysia og Indien, lyder det fra Dansk Affaldsforening.

Der findes mange forskellige typer plast, som ikke bare kan smeltes sammen til ny plast.

Og mange produkter indeholder plasttyper, der er svejset sammen, og som ikke bare kan skilles ad, hvilket gør det umuligt at genbruge plastikken.

- Hvis man vil noget med genanvendelsen af plast, skal der stilles håndfaste krav til industrien, siger Mikkel Brandrup.

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er enig:

- Den plast, man samler ind, indeholder alle mulige polymerer, er tilsat forskellige stoffer og kommer i alle mulige farver, hvilket gør det meget svært at genbruge plast, siger Henrik Wenzel.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce