Annonce
Haderslev

- Vi skal bære lyset for hinanden

Roen sænkede sig under lørdagens bevægende lysceremoni til Stafet for Livet i Haderslev. Foto: Jacob Schultz

En knappenål kunne høres i græsset, da der under lysceremonien blev holdt et minuts stilhed. Forinden havde årets lystaler, Sanne Brodersen fra Gram Slot, mindet alle om, at vi var hinandens lysbærere.

HADERSLEV: Lysceremonien bliver aldrig ren rutine, uanset hvor mange gange man overværer den.

For sjette gang i træk sænkede roen sig over Stafet for Livet i Haderslev, da stafetten for en kort stund blev stoppet for at give tid og plads til eftertanke, og til at mindes dem, som måske ikke længere var her, og til at sende sende en kærlig tanke til dem, der har kæmpet, og dem måske kæmper mod kræft lige nu.

Ceremonien indledtes med sangen "Livskraft", som er skrevet specielt til Stafet for Livet i Haderslev. Duoen "Me & Maria" sang smukt for og sangen vakte fugtige øjne, og flere fældede en tåre eller ti. Nogle tørrede dem diskret bort, andre lod tårer være tårer, og begge dele var helt ok, fordi det var stunden, hvor der var plads til bevægelse.

Annonce
Unge fra Emmerske efterskole hjalp fighterne med at tænde lys i "HÅB", ordet som var dannet ved bakken ved Store Scene. Foto: Jacob Schultz

En tankefuld tale

Årets lystaler var Sanne Brodersen fra Gram Slot. I mørket stod et væld af mennesker tæt sammen foran store scene og lyttede til hendes ord om at lyse for hinanden.

Hendes tale tog til dels udgangspunkt i det lunefulde efterårsvejr: De mørke dage, de lyse stunder og de pludselige skift, som alle mindede om stunder i livet.

Sanne Brodersen mindede tilhørerne om, at dét at tænde et lys for et andet menneske ikke behøver at være så svært eller så stort. Det handler i bund og grund blot om at være der og bære lyset, når et andet menneske kun kan se det mørke.

- Vi er alle lysbærere, lød det fra Sanne Brodersen, der straks afmystificerede lyset:

- Blot et smil kan være et lys for et andet menneske.

Håbet blev tændt, i egentlig forstand og overført forstand. Foto: Jacob Schultz

Unge lysbærere

Og som en fin afslutning, sprang elever fra Emmerske Efterskole til som lysbærere for fighterne der bragte tændte lygter som skulle optænde figuren, der dannede ordet "HÅB".

Det var andet år i træk, at eleverne gjorde således, og det havde sidste år gjort et overvældende indtryk på de unge mennesker, men på en måde, så de slet ikke tøvede, da de blev spurgt om at springe til for fighterne.

Årets lystaler, Sanne Brodersen fra Gram Slot, leverede en bevægende tale. Foto: Jacob Schultz
Lysceremonien gav plads til stilhed og eftertænksomhed. Foto: Jacob Schultz
De personlige beskeder på lysposerne i Damparken bidrog også til den bevægende stemning. Foto: Jacob Schultz
Duoen Me & Maria sang for under aftenens fællessang ved Stafet for Livet i Haderslev. Foto: Jacob Schultz
Lysposerne lyste op i hele Damparken. Foto: Jacob Schultz
Efterskoleelever satte lys i håbet. Foto: Jacob Schultz
Vægterne sang af, inden figuren "HÅB" blev tændt ved Stafet for Livet i Haderslev. Foto: Jacob Schultz
Andre efterskoleelever blev klædt ud som levende statuer. Foto: Jacob Schultz
Roen sænkede sig under lysceremonien lørdag aften til Stafet for Livet i Haderslev. Foto: Jacob Schultz

Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce