Annonce
Tønder

- Vi skal blive bedre til at lytte

Der var mødt omkring 40 gæster op til den tysk-dansk gudstjeneste i Schackenborg Slotspark anden pinsedag. Foto: Cecilie Spottog Petersen
Anden pinsedag var der fælles gudstjeneste i det fri i Schackenborg Slotsparken. Her var budskabet i dagens prædiken, at vi skal blive bedre til at lytte efter, hvad der egentlig bliver sagt.

Møgeltønder: Det var lige akkurat stoppet med at regne, da klapstolene i slotsparken ved Schackenborg blev klappet ud. Anden pinsedag stod på gudstjeneste i det fri. Det var de seks sogne Hostrup, Tønder, Møgeltønder, Ubjerg, Højst og Abild, der traditionen tro var gået sammen om den fælles dansk-tysk gudstjeneste. Og netop fællesskabet er det, som pinsen handler om. Der var nemlig efter, at Jesus var steget til himmels, at hans disciple samlede sig, hvorefter Helligånden blev sendt til jorden for at ruste dem til at gå ud i verden og sprede budskabet om Jesus som Guds søn. Det er årsagen til, at vi i dag fejrer pinsen.

Fællesskabet var også en af årsagerne til, at Inge Marie Poulsen fra Tønder havde taget turen til slotsparken.

- Jeg synes, at det er dejligt, at flere menigheder går sammen om en gudstjeneste, og at man kan arrangere en dansk-tysk gudstjeneste sammen, sagde den 88-årige kvinde, der er fast kirkegænger i Tønder Kristkirke.

En af de nyere besøgende til gudstjeneste var femårige Ellen Marie Bruhn Søkilde, der sammen med sin mor Susan Søkilde var taget på en pigetur.

- En udendørs gudstjeneste er rigtig hyggelig. Og så passer det godt til os, at man kan gå hen og kigge på blomsterne, hvis man ikke lige kan sidde stille under hele gudstjenesten, sagde Susan Søkilde, mens Ellen Marie nikkede smilende ved siden af.

Annonce
- Jeg synes, at det er dejligt, at flere menigheder går sammen om en gudstjeneste, og at man kan arrangere en dansk-tysk gudstjeneste sammen.

Inge Marie Poulsen, kirkegænger og deltager ved gudstjenesten i Schackenborg Slotspark

Prædikens budskab

Det var Günther Barten, der stod for den tyske del af gudstjenesten, mens Christina Rygaard Kristiansen, der er provst i Tønder Provsti, stod for den danske del. Budskabet i dagens prædiken var, at vi skal blive bedre til at høre, hvad vi får fortalt. Til at illustrere det budskab havde den danske provst taget en lille historien med.

Den handlede om en mand, der efter at være kommet hjem fra forretningsrejse ser, at hans kone havde anskaffet sig en abe. Abe får af konen lov til at sidde med om bordet og spise. Det synes manden, er lidt mærkeligt. Da ægteparret så skal i seng, spørger han konen, om aben også skal med. Da han finder ud af, at det skal den, spørger han så igen, hvad så med lugten? Hertil svarer konen, at hvis hun kunne vænne sig til lugten, ja så kunne aben nok også.

- Budskabet er, at vi ikke lytter til, hvad der bliver egentlig sagt. Manden og konen i historien taler forbi hinanden, fordi de ikke lytter ordentligt til hinanden. Det samme sker, når vi hører, at Jesus skal komme at dømme levende og død. Der tror vi med det samme, at vi har fået en dom. Vi hører, at Jesus bliver sendt til jorden for at dømme os. Men det er ikke det, det handler om. Det, det betyder, er, at Gud elsker os. For det er ikke en trussel, det er derimod et løfte om, at Jesus Gud holder hånden over os og elsker os, forklarede Christina Rygaard Kristiansen, inden hun gik over græsplænen ned til det lille telt, som prædikestolen i dagens anledning var skiftet ud med.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Sydjylland

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce