Annonce
Debat

Vi skal finde et sted, hvor vinterbadning kan foregå ugeneret

Læserbrev: Jeg er virkelig forundret over, hvor mange der rent faktisk ikke læser hele artiklen,  der bliver skrevet. Især hvor mange der blindt lader sig rive med af kommentarer og skriverier,  der alene har til formål at mislede forståelsen af det skrevne.

Selv et par stykker af mine ellers så indsigtsfulde og kvikke byrådsmedlemmer har fortolket mine udtalelser og læserbreve, som om jeg ser vinterbadning og nøgenhed som noget, der forarger og skal forbydes.

Derudover skriver og taler de om vinterbaderne på Sønderstrand, som for nuværende har deres badested for enden af badebroen.

Det er IKKE det, jeg skriver og taler om.

Mine betænkeligheder drejer sig alene om stedet, hvor de ønsker sig en fremtidig “bastion”. Altså for enden af molen ved “ Under Sejlet”, som er en del af strandpromenaden. Altså IKKE på Sønderstrand og på badebroen.

Mine betænkeligheder drejer sig IKKE om det at være nøgen, vores frisind i Danmark eller et ønske om, at ingen må eller kan færdes, som naturen har skabt dem.

Og så må jeg lige korrigere. JV skriver i én af deres web-artikler med overskriften:

"DF'er vil være fri for nøgne vinterbadere på Sønderstrand: Jeg har da ikke lyst til at komme der med mine teenagebørn eller min gamle far.” Citat slut.

Det er en fuldstændig fordrejning af det, der blev sagt. Det var en metafor taget ud af en sammenhæng. Fakta er, at jeg ingen teenagebørn har, ligesom fakta er, at jeg ikke har noget ønske om at “slippe for nøgne vinterbadere”.

Den overskrift står for JV`s regning og har alene haft til hensigt at skabe negativitet.

Vi skal finde et optimalt sted, hvor vinterbadning kan foregå ugeneret for både badere og andre, der færdes på strandpromenaden.

I Danmark har vi tradition for at kunne solbade og være på stranden uden overdel - og det skal vi blive ved med.

Vil man mere, har vi tradition for nudiststrande. Men det er altså ikke det, denne debat handler om.

Redaktionel bemærkning: På baggrund af læserbrevet ændrede vi overskriften på web-artiklen, men Jette Julius Kristiansen ligger lidt, som hun udtalt. Hun har sagt til JydskeVestkysten, at hun har teenagebørn. At det nu viser sig at være en metafor, må hun derfor selv stå til ansvar for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce