Annonce
Mad og drikke

- Vi skal flytte os tættere på naturen og forstå den

Hvis det stod til Søren Ejlersen, skulle alle børn have adgang til en have. Derfor er konceptet bag skolehaverne "Haver til maver" frit tilgængeligt og kan tilpasses den enkelte skoles rammer. Foto: Ditte Capion/Aarstiderne
Medstifter af den økologiske måltidstjeneste Aarstiderne, Søren Ejlersen, har skrevet en ny bog, der skal gøre børn og deres forældre klogere på, hvorfor vi er nødt til at lære naturen at kende for at kunne passe bedre på den.

Siden 2003 har skolebørn i mange af landets kommuner passet skolehaver under overskriften “Haver til maver”. Og hvor der i 2003 blot var tale om en enkelt have på Krogerup Avlsgård i Nordsjælland, er der nu omkring 110 skolehaver fordelt over hele landet.

Initiativtageren bag projektet er kok og iværksætter Søren Ejlersen, der også er medstifter af og næstformand for Aarstiderne, der leverer økologiske fødevarer og måltidskasser til tusindvis af danske hjem.

Selv om projektet har kørt i 16 år, oplever Søren Ejlersen, at det stadig er svært for elevernes forældre at forstå, hvad “Haver til maver” går ud på. Og derfor har han netop udgivet en ny bog, der skal gøre børn og deres forældre klogere på, hvorfor han mener, vi er nødt til at lære naturen at kende for at kunne passe bedre på den.

- Vi vil virkelig gerne fortælle både lærere, forældre og hele netværket omkring børnene, hvad det kan at møde natur og kultiverede landskaber. Lade børnene lære på en anden måde end i den klassiske folkeskole. Derfor skrev jeg en bog, der fortæller den historie, siger Søren Ejlersen, der også er forfatter til en hel stribe opskriftsbøger.

Bogen har titlen “Dyrk livet” og er en praktisk gennemgang af de otte besøg i skolehaverne, børnene fra “Haver til maver” er igennem i løbet af en sæson, og en mere overordnet fortælling om, hvordan projektet opstod og har udviklet sig gennem årene.

- Det var også et ønske om at give anerkendelse til alle de fantastiske mennesker, der arbejder med “Haver til maver”, "Gesjæft”, “Bo & Gro" og “Mit Kokkeri”. Der er så mange mennesker, der er med i det her, siger Søren Ejlersen.

Annonce

Søren Ejlersen

"Dyrk livet" er nyeste bog fra kok og iværksætter Søren Ejlersen.

I 1999 var han med til at stifte Aarstiderne, der lige siden har leveret økologiske fødevarer og måltidskasser til tusindsvis af danske hjem.

I dag er han næstformand i Aarstiderne A/S.

I 2002 etablerede Søren Ejlersen et mobilt skolekøkken, der siden blev til projektet "Haver til Maver", der i dag tæller cirka 110 skolehaver over hele landet.

Derudover har han skrevet en række bøger, blandt andet opskriftbøger.

"Dyrk livet" udkom 2. maj og er udgivet af forlaget People's Press.

Skal leges ind

Når man opholder sig i naturen og lærer at dyrke jorden, får man en langt større forståelse for de klimaforandringer og ændringer i biodiversiteten, vi oplever i verden i disse år. I hvert fald, hvis man spørger iværksætteren.

- Ved at være forbundet til jorden og dens mekanismer, forstår vi meget bedre, hvad vi selv kan gøre i vores hverdag. Helt konkret: Hvad skal vi spise? Hvor kommer det, vi spiser, fra? Hvad gør det ved jorden og ved mig? Hvad er det, der sker i mig, når jeg er i naturen? Vi mennesker har et ansvar for at flytte os tættere på naturen og forstå den.

- Nogle kunne anklage mig for at være blåøjet og romantisk. Jeg mener, det er dybt, dybt alvorligt og nødvendigt, siger han.

Det er vigtigt for Søren Ejlersen at understrege, at bogen hverken har til hensigt at skræmme eller prædike, for det er slet ikke den måde, børn skal introduceres til klimaforandringerne på. Det skal i stedet leges ind, blandt andet ved at børn får lov at opleve, hvad der sker, når man dyrker jorden om foråret og høster afgrøderne om efteråret.

- Vi skal vise det smukke. Den grønne rejse, der både smager godt, er sindssygt sanselig og til tider hylende morsom, selv om det er dybt alvorligt. Det er slet ikke en “Søren er skræmt”-bog, det er en “Søren vil gerne være med til at vise vejen til løsninger på de udfordringer, vi står overfor”-bog, siger Søren Ejlersen.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce