Annonce
forside

Vi skal have et ulighedsstop i Kolding

Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti

Forskellen mellem rig og fattig vokser i Kolding Kommune. De sidste 10 år har den rigeste tiendedel i Kolding Kommune fået 13,5% flere penge mellem hænderne - mens den fattigste tiendedel i kommunen er blevet 5,3% fattigere.

Grundlæggende handler udviklingen om en politik, som har favoriseret skattelettelser til de rigeste og taget fra de mest udsatte menneskers ydelser. Den politik bør vi gøre op med - og muligheden er der ved et kommende valg.

Et af de steder, hvor uligheden især mærkes, er på antallet af fattige børn. Dem er der nu 1020 af i Kolding. Det er aldrig børnenes skyld, når en familie er økonomisk trængt. Men de oplever konsekvenserne, når de ikke kan være med på lige fod med deres klassekammerater, fx når de mangler penge til kontingentet i fodboldklubben, gaven til børnefødselsdagen eller til lejrturen. Faren er, at børnene bliver isoleret fra fællesskabet med andre børn. Det har betydning for deres selvværd, deres sociale udvikling, og for opbygning af de færdigheder og det netværk, der skal hjælpe dem videre i livet.

Vi har råd til at afskaffe børnefattigdom, og en afskaffelse af kontanthjælpsloftet er en del af svaret. Men vi skal også have et ulighedsstop, hvor løsningen er formueskat og topskat på aktieindkomster. Og i stedet for skattelettelser, der gavner dem, der har mest, skal pengene investeres i vores skoler og ældrepleje - det er trods alt det brede flertal, der skal hente sin tryghed her, når de skal have børnene passet eller omsorg for deres gamle mor og far.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Annonce