Annonce
Debat

Vi skal hoppe på nattoget

På kant: Sverige går seriøst ind i arbejdet med at genetablere nattog i Europa, og jeg synes, at Danmark skal hoppe med på vognen. I dag er det besværligt, uoverskuelig og dyrt at rejse rundt med tog. For at komme frem til målet i f.eks. Sydeuropa kræver det flere skift af tog undervejs, og det kan være svært at planlægge. En ambitiøs ”Europæisk Togfond” og et fælles bestillingssystem kan udvikle et alternativ til at flyve.

Afgifter på flyrejser er et godt instrument til at finansiere omlægning af vore måde at transportere os på. De små afgifter, som SF foreslår, flytter ikke i sig selv adfærden væk fra fly. Men det kan være med til at rydde op efter forureningen, ved at understøtte bæredygtige transportformer. Et vidt forgrenet net af toge og busser i høj kvalitet, og en pris der er til at betale, vil trække passagerer til sig.

Folketingsvalget var også et valg om Danmarks infrastruktur. Vi skal ikke blindt fortsætte med flere og flere biler på flere og flere veje. Vi skal gå aktivt ind i kampen for en bæredygtig fremtid, mod klimaforandringerne og for et bedre miljø. Vi skal have et Danmark og Europa der trafikmæssigt hænger sammen med mindre bilforstoppelse på vejene. Ja, alt taler for massive investeringer i en langt mere omfattende kollektiv transport, og SF lægger ambitiøse planer frem.

Annonce
Karsten Hønge
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Illegal indvandrig er alarmerende

Fra statistikkerne ved vi, at der er godt 800.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Opgørelserne siger naturligt nok ikke noget om den illegale indvandring, da de pågældende personer ikke er registreret. Men Rockwool Fonden har et skøn. Ved hjælp af en avanceret statistisk model vurderer Rockwool Fonden, at cirka 26.000 personer opholder sig ulovligt i landet. Det er en stigning på 18 procent, siden fonden kom med sin seneste rapport i 2016. Nyheden er alarmerende. Et er den lovlige immigration, der så sandelig også har skabt udfordringer. Men noget ganske andet er, at vores land åbenbart huser mennesker, vi intet aner om. Vi har således ikke mulighed for at tjekke, om de pågældende er farlige kriminelle eller måske endog terrorister. I sagens natur er der indbyggede usikkerheder i rapporten. Men ifølge fondens egen forskningsenhed holder det med 95 procents sandsynlighed stik, at mellem 23.000 og 29.000 personer lever under jorden her til lands. Hver og en af dem er en for mange. Tilsyneladende er der to former for illegal indvandring. Uvist hvordan lykkes det åbenbart nogle mennesker at snige sig hertil og gå i skjul. Andre indrejser lovligt, men opholder sig efterfølgende i Danmark i strid med lovgivningen. Blandt andet sker det åbenbart, at kinesere udnytter deres landsmænd som kummerligt betalt arbejdskraft i restaurationsbranchen. Kokkene kommer til Danmark i henhold til den såkaldte beløbsordning. Den sikrer på papiret kineserne en ganske udmærket løn. Men Fagbladet 3F skriver, at ingen eller kun få fridage samt groteske arbejdsuger kombineret med fradrag for kost og logi reducerer den reelle timeløn til omkring 25 kroner. Kinesiske kokke er næppe den store trussel mod rigets sikkerhed. Men de pågældendes ophold er ligeså ulovligt som alle andre illegale immigranters. Derfor er der også her behov for en energisk indsats med at opspore og udvise disse mennesker, ligesom deres arbejdsgivere naturligvis skal gøres ansvarlige.

Kolding

Efter krisemøde: Nyt forlig og fremtidens Kolding Havn ventes klar inden jul

Annonce