Annonce
Danmark

Coronapasset bliver stille og roligt udfaset hen over sommeren

Coronapasset bliver stille og roligt udfaset, fortalte De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på et pressemøde tidligt torsdag morgen. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Coronapasset er et godt redskab til at bevare kontrollen over epidemien, siger sundhedsministeren.

Coronapasset består og er et nøglepunkt i den fortsatte åbning af vores samfund.

Det fastslår justitsminister Nick Hækkerup (S) på et pressemøde om en ny genåbningsaftale kort efter klokken fire torsdag morgen.

Coronapasset er et bevis på, at man enten er vaccineret, har været smittet inden for det seneste halve år eller har en negativ coronatest, der maksimalt er 72 timer gammel.

Annonce

Knap en tredjedel af den danske befolkning er vaccineret mod coronavirus.

Forud for forhandlingerne modtog partierne et notat, hvor Statens Serum Institut med de nuværende restriktioner forventer et kraftigt fald i antallet af smittede fra slutningen af juni.

Ifølge instituttet vurderes coronapasset "fortsat at have en stor betydning for incitamentet til at blive testet" samt "på at mindske risikoen for smitte generelt".

- Coronapasset bliver stille og roligt udfaset. Det kan man så godt leve med, fordi det samtidig betyder, at man må andre ting, siger De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, på pressemødet tidligt torsdag morgen.

Se aftalen her

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, havde lige som Pape gerne set coronapasset skrottet helt. Dog med enkelte undtagelse hen over sommeren. I nattelivet, ved ind- og udrejse og ved større forsamlinger.

Hun konstaterer, at "vi er nået et godt stykke af vejen, men vi er bestemt ikke kommet hele vejen".

- Den holdning er der ikke et flertal for, må vi konstatere. Der er en lang række af de røde partier, som synes, at coronapasset skal anvendes flest mulige steder og i længst mulig tid, siger Løhde.

Af aftaleteksten fremgår det, at udfasningen af coronapasset vil begynde allerede fra mandag de steder, hvor der er mindst smitterisiko.

Det gælder blandt andet på biblioteker, i fritids- og foreningsaktiviteter - eksklusive idræt - samt i folkeoplysning.

Derefter sker der en gradvis udfasning af kravet om coronapas på de steder, hvor der er større smitterisiko, henimod den 1. september, hvor kravet bortfalder.

Dog vil man fortsat skulle fremvise coronapas indtil den 1. oktober i nattelivet samt i forbindelse med udendørs arrangementer med flere end 2000 siddende tilskuere og indendørs stående arrangementer.

- Det er vigtigt, at vi fortsat overvåger smitten og slår ned på lokale smitteudbrud, så vi bevarer epidemikontrollen. Her er coronapas et vigtigt redskab, og udfasningen af coronapas vil derfor ske gradvist hen over sommeren, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i en pressemeddelelse.

Særligt de blå partier havde presset på for at få coronapasset helt afskaffet på nær i nattelivet og ved store forsamlinger samt ved rejser ind og ud af Danmark.

Den nye aftale er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Esbjerg

Asbjørn lå død i 104 minutter på et skib i Nordsøen: Nu modtager hans kolleger international hæder for deres heltemod

Erhverv For abonnenter

Efter blodprop og rekrutterings-problemer: Kendt kædebutik lukker og slukker i butikscenter

Vejen For abonnenter

Skolebestyrelsesformand tager orlov: - Debatten er løbet lidt af sporet, og der er måske kommet for mange følelser ind over

Haderslev

Fandt inspiration til sit drømmejob på YouTube: 19-årige Julie åbner Sesse's Hundesalon

Esbjerg

Vanvittig kørsel: 83 snuppet i fartkontrol - højeste hastighed målt til 144 km/t på landevej

Aabenraa For abonnenter

Efter tre års ventetid: Nu er der håb for de tissetrængende

Danmark

Mandagens coronatal: Fortsat under 100 indlagte - 17 i respirator

Erhverv

Analyse: Indgreb eller ej? Regeringen skal håndtere boligmarked på speed

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kolding

Miljøstyrelsens rådgiver sår ny tvivl om Marina City: Kommunen har ikke gjort det godt nok

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Kolding

Efter kritik af miljøberegninger: EL kræver fuldt stop for Marina City

Varde For abonnenter

Line Berner: Derfor var jeg alligevel nødt til at trække mig som Venstre-kandidat

Esbjerg

70-årig gik fra sin bopæl og blev efterlyst: Fundet i god behold

Annonce