Annonce
Læserbrev

Vi tager ansvar for socialområderne

Læserbrev: Det er altid sjovere at give gaver og sætte nye initiativer i gang. Det er når der skal spares og lukkes, det er svært og vi skal vise at vi tager ansvar.

Kolding kommune er udfordret på økonomien og som byrådsmedlem er det vores ansvar at få det rettet op. Ansvarlige politikere skal i den kommende tid, stå sammen om at løse den store udfordring. Det kræver at opstramninger og besparelser og der skal tages svære beslutninger

21 af byrådets 25 medlemmer står bag 1.-behandling af budgettet. Et budget som skal være med til at rette op på økonomien. Det er svært at spare på børn, udsatte og handicappede - Særligt når man sidder i byrådet med en mission om at kæmpe for de mest udsatte borgere i Kolding kommune. Men det gøres ved at tage ansvar - og ikke ved bare at lukke øjnene og håbe det går over.

Nogen byrådsmedlemmer har valgt stemme imod og at stå uden for forhandlingerne. Det betyder at man ikke har indflydelse på hvordan udfordringerne løses. Men vi når længst ved at stå sammen om at løse udfordringerne. Derfor håber vi at SF og Enhedslisten vil genoverveje og gå konstruktiv ind i opgaven, og hjælpe med at løse udfordringen. Meld jer ind i fællesskabet og vær med til at finde løsninger. Løb ikke fra ansvaret.

Annonce
Trille Nikolajsen og Elvis Comic.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce