x
Annonce
forside

Vi tager selvfølgelig ansvaret

Læserbrev: Vi er rigtig ked af den gene, denne sag har påført borgere i Vejen Kommune. Det har ikke været hensigten. Hensigten var og er at give borgerne gode vilkår. Skovgårdssagen har nu kørt længe, og rigtig mange har en holdning til den.Hele byrådet - undtagen en enkelt - har over flere gange besluttet, at det at anlægge en ny vej og bro er en rigtig god idé og til glæde og gavn for rigtig mange mennesker. Det hele er anlagt af Banedanmark, hvor Vejen Kommune så overtager driften, når det hele er på plads. Landmanden, hvis jord vejen nu ligger på, har af Banedanmark fået en erstatning på skattefrie 2,1 million for jorden og den gene, det har givet generelt.Sagen har været for retten tre gange, hvor byretten gav landmanden ret. Landsretten gav Banedanmark ret, og højesteret gav landmanden ret med stemmerne 3-2. Der har altså være tvivl, om de vurderinger, som jurister tog fra starten af sagen, var rigtige. Det var de ikke, siger højesteret nu. Højesteret siger også, at sagen burde have været behandlet efter vejloven. Det er så det, vi nu gør i Vejen Kommune med den seneste ekspropriering. Alternativ er at give landmanden det, han forlanger, altså et tocifret millionbeløb i erstatning eller købe hele gården til 50-60 millioner. Der er ifølge landmanden ikke andre løsninger. Disse store beløb vil vi som ansvarlige byrådspolitikere ikke betale. Det kan og må vi ikke. Det er altså ikke muligt med en mindelig løsning. Det har for øvrigt været sådan i de fem år, sagen har stået på. Eneste løsning er en lovlig ekspropriation og en erstatning på markedsvilkår, selvfølgelig med tillæg for gener. Vi tager altså ansvaret for, at vi ikke øsler med pengene, søger den lovlige løsning og kompenserer på markedsvilkår. Det står vi gerne på mål for.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce