x
Annonce
Biler

Vi tester: Den store Skoda er et sikkert hit

Den røde Skoda Kodiaq 2,0 TDI Sportline er fræk at skue med sin sorte front og specielle fælge. I virkeligheden minder den meget om Kodiaq RS. Foto: Christian Schacht
Kodiaq er blandt de bedste biler, når ønsket er op til syv sæder, en høj kørestilling og fremragende allround-egenskaber.

Leveringstider på over et år gjorde, at Skoda Kodiaq fik en noget bøvlet start på sit nye liv herhjemme. Ja, faktisk var den på et tidspunkt helt pillet af modelprogrammet, så man ikke engang kunne bestille den.

De tider er for længst forbi, og heldigvis for det. Skoda Kodiaq er nemlig en af de absolut bedste, når det gælder de store SUV'er, som fås med syv sæder, og overvejer man en fullsize familiebil med en høj kørestilling, tonsvis af plads, godt med udstyr og ikke mindst et stort udvalg af motorer, er det umuligt at undgå den store tjekke.

Vi har kørt i to forskellige Kodiaq-modeller på det seneste - en vild og voldsom Kodiaq RS, som duperer med 240-hk dieselmotor og nogle køreegenskaber, man ikke troede mulige i en høj familiebil, og så en mere almindelig Sportline, som har 190 hk. Begge er med firehjulstræk, men der er stor forskel på priserne.

Annonce

SKODA KODIAQ 2,0 TDI SPORTLINE 4X4

Pris: 578.000 kroner.

Skattemæssig værdi: 487.000 kroner.

Forbrug: 13,2-14,5 km/l, WLTP.

CO2 pr. km: 180-199 g.

Motor: 2,0-dieselmotor med fire cylindre.

Hk: 190/3500 o/min.

Nm: 400/1900 o/min.

0-100 km/t.: 8,6 sekunder.

Topfart: 210 km/t.

Anhængervægt: 2000 kg (med syv sæder).

Flere valgmuligheder

Kodiaq RS er den dyreste Skoda, man kan opdrive, til 681.000 kroner med syv sæder, men der er 110.000 kroner at spare på en Sportline, der står til 578.000 kroner med syv sæder og en skattemæssig værdi på 487.000 kroner ved erhvervsleasing.

Kan man nøjes med træk på forhjulene og 150 hk diesel, er prisen nede på 506.000 kroner. Med basisudstyret Style og 1,5-benzinmotor lander vi helt nede på 416.000 kroner.

Der er altså flere muligheder for at blive Kodiaq-ejer, men lad os komme om bord, og vi koncentrerer os om den mest tilgængelige af de to testbiler, 2,0 TDI Sportline.

I første omgang ligner den jo storebror til forveksling med sine store 19-tommer fælge og den sorte kølergrill, der forandrer designet markant.

Der er også de sorte lister omkring sideruderne og de sorte tagrælinger. Foran er der specielle tågelygter placeret på højde med kølergrillen, mens bagenden domineres af den dobbelte udstødning. I en snæver vending er der måske endda lidt Audi Q7 over looket.

Vi har kørt mange kilometer i de to Kodiaq-biler, og man sidder aldeles fremragende. Instrumenteringen er samtidig overskuelig, men lad os nu snart få mulighed for dansk tale, når man for eksempel lader navigationen dirigere en rundt.

Indvendigt bliver man ej heller skuffet, for der er sportssæder med en kombination af alcantara og læder, mens digital instrumentering hæver indtrykket, men trods alt koster ekstra.

Sportsrattet med skiftepaler til manuel betjening af automatgearet er til gengæld med i prisen ligesom den sorte taghimmel og alupedaler.

Masser af udstyr

Blandt standardudstyret i Sportline er et såkaldt progressivt styretøj, og selv om det lyder kedeligt, gør det en verden til forskel i forhold til en almindelig Kodiaq. Det er ganske enkelt lettere for chaufføren at arbejde med.

Firehjulstræk er måske ikke ligefrem en nødvendighed herhjemme, men kører man på skiferie eller bare nyder at slippe for hjulspind ved igangsætning i regnvejr, vil man sætte stor pris på det. Bilen har dog en størrelse, så vi anbefaler, at man investerer i et bakkamera, selv om nogle glimrende p-sensorer er standard.

Bruger man alle syv sæder, er bagagerummet i sagens natur noget begrænset. På den anden side gælder det også alle andre biler med syv sæder, mens lastafdelingen er enorm, hvis man kun bruger fem sæder.

Dieselmotoren med 190 hk giver et godt overskud af kræfter, en kvik acceleration, men også en lidt anmassende lyd, når den er kold. Ellers virker den som et perfekt match til DSG-gearet, som gør kørslen til en leg. Selvsagt er der også masser af kræfter i RS-versionen med 240 hk, men faktisk er forskellen ikke så markant.

Begge er de i hvert fald nærmest ideelle kontinentalkrydsere med god komfort, en velfungerende adaptiv fartpilot. Der er også fin mulighed for en stor hænger eller campingvogn, for der må trækkes 2000 kg og endda helt op til 2500 kg, hvis man vælger vognen med kun fem sæder.

Der er tonsvis af plads om bord, og man kan vælge bilen med syv sæder. Foto: Christian Schacht

Konklusion

Selv her snart tre år efter lanceringen er den store Skoda en fremragende bil og noget nær den perfekte syvpersoners model. Man bør dog nok lige være opmærksom på, at der er en faceliftet Kodiaq undervejs, næppe med de helt vilde ændringer, men måske alligevel værd at vente på.

I denne sammenhæng ser vi også en helt ny plug-in-hybrid, hvor en benzinmotor kører sammen med en elmotor og et batteri, der giver en elektrisk rækkevidde på formentlig omkring 55 kilometer.

Indvendigt er cockpittet yderst overskueligt, og der er Apple Carplay i skærmen. Foto: Christian Schacht
Foto: Christian Schacht
Topmodellen RS imponerer især med sine fremragende køreegenskaber, men er også meget kostbar. Foto: Christian Schacht
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Antallet af alvorligt syge coronasmittede syddanskere bliver ved med at stige

Leder For abonnenter

Det er ikke den ordentlige måde at gøre det på

Det er i modgang, man for alvor bekender kulør. Det gælder også i forretningslivet. Bestseller er en mastodont af en virksomhed, på mange måder et erhvervseventyr. Et fyrtårn for en generation af iværksættere. Derfor er det så meget desto mere forstemmende at se, hvordan virksomheden opfører sig. Coronakrisen rammer brutalt både store og små virksomheder. Enhver ansvarlig ledelse er nødt til at agere, og selvfølgelig skal der kigges på alle udgifter, når indtægtsgrundlaget pludseligt ændrer sig radikalt. Dansk erhvervsliv har vist sig fra en fornem side. Det gælder ikke mindst i form af en trepartsaftale, hvor alle tager ansvar og efter bedste evne – og støtte – forsøger at fastholde så mange på arbejdsmarkedet som muligt. Det er vigtigt for os alle og for vores evne til hurtigt at komme videre på den anden side. Bestseller fyrede alligevel 750 mand. Trepartsaftalen har ikke kunnet hjælpe alle og afværge alle nødvendige foranstaltninger. Fair nok. Det var dog en kende overraskende, at en så velkonsolideret virksomhed som Bestseller trak fyringskortet, da samfundet appellerede om sammenhold. Nu har Bestseller meddelt en række udlejere i landet, at man ikke betaler husleje indtil videre. Det er en uanstændig fremgangsmåde. Det kan ikke siges anderledes. Er situationen, at Bestseller ikke kan betale husleje lige nu, må man melde det ud. Så er situationen selvfølgelig en anden. Men er virkeligheden – og sådan ser det altså ud – at Bestseller udnytter sin størrelse og styrke til at tryne udlejere over hele landet, er der kun et godt råd: Gør den beslutning om. Bestseller er ikke alene. Jysk, Synoptik og Lagkagehuset dikterer også, at man vil have ændrede huslejevilkår. Brede skuldre forpligter. Brede skuldre giver ikke lov til at true sig til sin vilje. Brede skuldre forpligter til at beskytte dem, der har brug for det. En række udlejere, i Esbjerg og Kolding og mange andre steder, gør sådan. Går i dialog med lejere. Udskyder husleje. Dialog er nøgleordet. Man dikterer ikke. Coop og Salling Group har vist et forbilledligt samfundssind. Sørger for at betale regninger hurtigere end man kontraktuelt behøver. Det er ikke en lille ting – det er forbilledlig førstehjælp. Fordi man kan, skal man ikke nødvendigvis. Men man bør. Der er brug for det lige nu.

Esbjerg

Skoleleder blev kaldt til møde efter populær corona-opsang: Byrådsmedlemmer kritiserer forvaltning for at undertrykke ansatte

Annonce