Annonce
Gear

Vi tester: Her er en CVT-gearkasse, du godt kan leve med

Et nydeligt design og en kraftig elmotor gør Toyota Corolla hybrid med 180 hk til en ganske sportslig bil. Foto: Jens Høy
Toyota Corolla fås med to forskellige benzinmotorer med hybrid. Den kraftigste er hurtig og stort set til at holde ud at lytte til dagen lang.

Det er med CVT-gear som med leverpostej. Enten kan du lide det, eller også kan du ikke. For de knap så bilnørdede er det på sin plads at repetere, at CVT betyder continuously variable transmission. Det kan oversættes til en ''uendeligt variabel gearkasse''.

I praksis betyder CVT, at din højre fod på speederen bestemmer, hvor mange omdrejninger motoren arbejder med. CVT lyder som en god løsning på en automatgearkasse, men vi er mange, der ikke bryder os om CVT, ganske enkelt fordi det giver et uharmonisk støjbillede af en motor, der går unaturligt mange omdrejninger, når du accelererer mere end helt blødt.

Hos Toyota har man i bilgeneration efter bilgeneration forfinet systemet, og i Corolla med 2,0-liters motor er det til at leve med.

Årsagen skal findes i, at bilens elmotor (109 hk) er så tilpas kraftig, at man i stedet for benzinmotoren med højre fod i mange situationer kan nøjes med elektrisk drift andet end de første få meter, som det ellers typisk er brugbart i en hybridbil.

I Corolla med 2,0-liters motor er benzinmotoren samtidig så kraftig, at omdrejningerne ved normale accelerationer stort set ikke høres. Det er godt nyt for os CVT-skeptikere.

Samtidig er modellen, som det er tilfældet med lillebror, ganske let at køre økonomisk, hvis man vel at mærke holder sig fra motorvejen, hvor man ikke har gavn af hybridteknikken.

Hvis man synes, at en 2,0-liters motor er i overkanten, findes Corolla også med 1,8-liters benzinmotor og et batteri på 72 hk. Her må du forvente noget mere CVT-lyd, men bilen er til gengæld billigere. Faktisk hele 45.000 kroner, for testbilen med H3-udstyr løber op i 322.990 kroner.

Annonce

TOYOTA COROLLA 2,0 180 HK HYBRID H3 AUT.

Pris: 322.990 kroner.

Forbrug: 20,4 km/l.

CO2 pr. km: 110 g.

Hk: 180.

Nm: 190.

0-100 km/t.: 7,9 sekunder.

Topfart: 180 km/t.

Anhængervægt: 750 kg.

L/B/H: 437/179/144 cm.

Næsten en GTI

Med 180 hk i testbilens femdørs Corolla er der masser af power. Bilen er næsten en GTI, men opfører sig ganske civiliseret. Autopiloten virker rigtig godt i de nye Toyota-modeller, men helt uforståeligt kan farten kun indstilles i plusminus fem kilometer i timen.

Hvis du vil køre for eksempel 54 kilometer i timen i byen på det digitale speedometer, skal du med speederen ramme 54 kilometer i timen og så trykke '' set''. Stort set alle andre biler med adaptiv fartpilot har en knap, hvor farten kan reguleres op og ned i et interval på fem og en kilometer i timen.

En anden irriterende svipser er bilens bakkamera. Skærmen er stor og tydelig, men skal du have p-sensor, der bipper, når du er tæt på ved en parkering, skal du vælge en Corolla T4 eller H4 i udstyrsniveau.

Småt med pladsen

Sensorerne kan dog eftermonteres, men det løber samlet op i 8785 kroner for foran og bagpå, oplyser Toyota Danmark.

Langt de fleste kunder til en Corolla vil vælge stationcar-versionen, der byder på langt mere rummelighed end denne femdørs, hvor bagsædet udelukkende er til brug i ny og næ. Her er ikke meget plads, men heller ikke bagagerummet yder størrelsen på bilen retfærdighed.

Bagagerummet har nemlig en meget høj bund, idet der skal være plads til bilens normale 12V-batteri her. Målt i liter er pladsen blot 313 liter, hvilket er 50 mindre end normalt i Corolla, men bruger man blot bilen i en husstand med to personer, burde det ikke være noget problem, for man kan så blot smide bagagen på bagsædet.

Og ja, vi mangler fortsat Apple Carplay i Corolla, men nu bliver det snart lanceret i den faceliftede CH-R, der også kommer med den kraftige hybridmotor, så mon ikke det snart dukker op i Corolla også.

Ulempen ved denne variant er en merpris på 45.000 kr. og et meget lille bagagerum. Foto: Jens Høy

Konklusion

Den kraftige hybridbil er på flere måder et spændende bekendtskab, for den er både kvik og økonomisk, og den store gevinst er, at hybriddelen virker mere harmonisk end i den lille version.

Man skal dog betale en væsentlig merpris, og bagagerummet er virkelig begrænset, fordi det ekstra store batteri fylder godt op. I sidste ende er det et økonomisk spørgsmål.

Interiøret er solidt og overskueligt, men vi mangler stadigvæk Apple Carplay. Foto: Jens Høy
Det er ganske let at køre op mod 20 km/l i byen og ved landevejskørsel. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce