Annonce
Biler

Vi tester: Ny Renault Clio er færdigt arbejde

Den nye Renault Clio adskiller sig ikke meget fra forgængeren, men teknisk er den forbedret markant. Foto: Jens Høy
Renault Clio er komplet fornyet. Designet er i top, og det indvendige klassens bedste. Kun pladsen trækker ned.

Hvorfor lave noget om, som i den grad fungerer? Det spørgsmål har man svaret på hos Renault, når det gælder modellen Clio. Den er netop landet hos forhandlerne, og den ligner heldigvis den gamle, som er en tidløs godt designet bil med så lækker formgivning, at den gamle stadigvæk ser ud, som var den designet i forrige uge.

Kigger man nøje efter, når der holder en gammel Clio og en ny side om side, kan man godt få øje på små forandringer, men grundlæggende ligner Clio 2015 en Clio 2020. Tak for det, Renault.

Ugens testbil er Clio i R. S. Line med automatgear og 130 hk koblet til et syvtrins automatgear, hvilket vil sige sportsundervogn, og for at sammenligne har vi også kørt en Clio med 100 hk med almindelig undervogn. Står du og bliver fristet af en R. S. Line, så tag en god lang tur, for affjedringen er til den ret faste side, så kører du ofte i by med hullet asfalt, så er den for fast til, at det er behageligt dag ud og dag ind.

Prisen er 200.900 kr. inklusive R. S. Line-pakke, og der er 10.000 kr. at spare ved at vælge den mindre sportslige INTENS. Basismodellen med 100 hk koster fra 149.000 kr.

Annonce

Renault Clio TCe 130 EDC R. S. Line

Fire stjerner ud af seks

Pris: 200.900 kr.

Pris som testet: 215.900 kr.

Forbrug: 17,5 km/l

CO2 per km: 130 g

Effekt: 130 hk

Moment: 240 Nm

Økonomi: 17,5 km/l

Dejlig kabine

Kombinationen af 130 hk og syvtrins EDC fungerer upåklageligt, selv om dobbeltkoblingsgearkassen ikke helt kan matche en Polo med DSG i raffinement. Det gælder f.eks. den svære situation, hvor du kører meget langsomt.

Her er Renaults gearkasse ikke så villig til at skifte op, men bliver hængende lidt for længe i 2. gear. Motoren er firecylindret og leveres udelukkende med automatgear. Vil du have manuelt gear, er der en trecylindret med 100 hk. Hvad Clio måtte mangle af lækkerhed i automatgearkassen, opleves så til gengæld af et interiør, hvor en VW Polo næsten ser gammeldags ud.

Clio byder velkommen med en stor central skærm og digitale instrumenter som standard. Det er ikke kun flot at kigge på, det fungerer også perfekt, og det er nemt at finde rundt i midterskærmens mange menuer. Hvis du tidligere har kørt Clio, vil du også blive positivt overrasket over de nye materialer i interiøret.

På det punkt er bilen løftet massivt og virker mere tysk end fransk i materialerne, hvor blød, håndvenlig plast dominerer. Læg dertil, at der er gode rum til det moderne menneskes mange småting.

Skulle vi ønske noget, var det drive-by-wire, hvor gearvælgeren selv går i P ved parkering og kan designes til at fylde meget lidt.

Selve skærmen er 9,3'', og den kan inddeles efter din smag og er højopløst som i langt dyrere biler. Testbilen var udstyret med Premiumpakke til 14.900 kr., og den giver blandt andet elektronisk P-bremse, der selv udløser ved igangsætning m.m., og 360 graders kamera, der er en stor hjælp ved parkering.

Desuden havde bilen Citypakke, der giver nøglefri betjening af bilen og vel at mærke af den avancerede type, som selv låser bilen op, når du nærmer dig, og låser igen, når du går væk.

Eneste franske kikser i kabinen er den klassiske stilk til højre for rattet, hvor du kan skue op og ned for lyd og skifte kanal m.m. Den er et levn fra gamle franske biler, for den sidder så gemt væk, at man skal være meget frankofil for at finde den.

Fuld sikkerhed

Renault i Danmark har valgt, at alle modeller har fuldt sikkerhedsudstyr, hvilket vil sige nødbremse, der bremser for både biler, cyklister og fodgængere. Desuden er fuld LED-lygter standard på alle modeller, men dog i en forholdsvis simpel version. Det er således ikke muligt at tilkøbe et højere niveau af LED-lygter.

Renault Clio er i den nye generation blevet en smule lavere, men ikke mere rummelig på bagsædet. Selve bagagerummet er vokset, men pladsen ved bagsædet er elendig. Både til hovedet og til dine knæ. I praksis er bilen derfor kun brugbar for en familie med helt små børn.

Prisen er 200.900 kr. inklusive R. S. Line-pakke. Foto: Jens Høy

Konklusion

Clio ser godt ud og byder på klassens lækreste kabine med fuld digital visning. Designet er i top, og priserne er fine.

Interiøret er gedigent og moderne at skue. Foto: Jens Høy
Den klassiske stilk, hvor man skruer op for lyden, burde være fortid, for den er svær at betjene. Foto: Jens Høy
Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce