Annonce
Biler

Vi tester: Populær koreaner har små mislyde

Flotte former. Sportage er blandt de bedst sælgende biler fra Kia. Det er uden tvivl designet, der trækker mange købere, og så garantien på syv år. Foto: Jens Høy
Kia Sportage er en populær bil. Kombinationen af design, plads og meget udstyr har sikret modellen et solidt greb i klassen. Som mild hybrid savner bilen dog den sidste finpudsning.

Bilfabrikkerne arbejder konstant på at hive ekstra kilometer ud af hver eneste liter brændstof. Visse producenter har sendt dieselmotoren på pension, mens der hos Kia stadig er fuld damp på dieselteknikken.

Blandt de bedst sælgende Kia-modeller er Sportage, og den leveres nu også som diesel med 48-volt hybridteknik og 1,6-liters motor. Det officielle forbrug hedder 17,9 km/l, hvilket nogenlunde matcher konkurrenterne, og vi nåede over 15 km/l fortrinsvis i byen, hvilket må siges at være i orden.

Testbilen er en 1,6 CRDi GT-Line, der koster 374.999 kroner, mens samme motor kan leveres fra 279.999 kroner.

Til læsere, der ikke går så meget op i teknikken, kan vi fortælle, at mild hybrid meget populært sagt er en mellemting mellem en hybrid og en konventionel bil. Det betyder, at den Kia, vi kører, foruden dieselmotor på 1,6 liter og 136 hk også har en elmotor på 16 hk, der trækker på motorens krumtap via en rem.

Man får med andre ord lidt elektrisk hjælp til acceleration, og i andre situationer hjælper de ekstra kræfter til at reducere forbruget. Visse af konkurrenterne har systemer, der kan slukke for motoren under kørsel ved lav speederbelastning, men så avanceret er Kias teknik ikke.

Jeg havde også regnet med, at bilen ved speederslip op mod et rødt lys ville slukke motoren, men det sker først de sidste få meter, inden du holder helt stille.

Annonce

KIA SPORTAGE 1,6 CRDI MHEV GT-LINE DCT

Pris: 373.800 kroner.

Testbil: 400.800 kroner.

Motor: 1,6 diesel.

Ydelse: 136 hk.

Moment: 320 Nm v. 2000 o/min.

Forbrug: 17,9 km/l.

Er håndbremsen trukket?

Ved almindelig kørsel er det næsten ikke til at mærke, hvornår bilen får en smule elektrisk hjælp, men Kia mangler at finpudse teknikken i det øjeblik, du slipper speederen.

Her opleves Sportage med mild hybrid, som om den har en gammeldags mekanisk håndbremse, der hele tiden er trukket mellem første og andet klik. Det sekund, du slipper speederen, mærker du regenereringen som en let bremsen, og selv om man efterhånden vænner sig til det, giver det en uskøn kørsel ved lave hastigheder, hvor din medpassager gynger frem og tilbage i takt med, at du giver lidt gas og efterfølgende slipper speederen. Det gør konkurrenterne bedre.

Bortset fra denne uskønne implementering af teknikken er selve automatgearet af dobbeltkoblingstypen blevet bedre. Det er tydeligt at mærke, at Kia efterhånden er ved at få finpudset den software, der ligger bag en dobbeltkoblingsgearkasse, og man er nu kun en håndfuld mulehår efter klassens duks, DSG-gearkassen, der blandt andet sidder i VW.

Modellen, vi tester, er en GT-Line, hvilket betyder højeste niveau for udstyr. Det betyder blandt andet velformede sæder i læder med røde stikninger og alt i udstyr. Modellen har dog ikke fået den store skærm i midten, der blandt andet sidder i modellen Xceed, der lige er lanceret, og som formentlig kommer til at tage lidt af Sportage-salget.

Konklusion

Kia Sportage er ikke klassens nyeste model, men den fungerer glimrende, og den nye teknik gør den ganske økonomisk.

Der gemmer sig et stort bagagerum bag den elegante bagklap. Foto: Kia
Mange knapper og knap så digital. Det indre i Sportage er konventionelt, men materialerne er flotte, og bilen virker godt skruet sammen. Foto: Jens Høy
Et gennemsnitligt forbrug over 15 km/l er bestemt godkendt. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];