Annonce
Biler

Vi tester: Populær koreaner har små mislyde

Flotte former. Sportage er blandt de bedst sælgende biler fra Kia. Det er uden tvivl designet, der trækker mange købere, og så garantien på syv år. Foto: Jens Høy
Kia Sportage er en populær bil. Kombinationen af design, plads og meget udstyr har sikret modellen et solidt greb i klassen. Som mild hybrid savner bilen dog den sidste finpudsning.

Bilfabrikkerne arbejder konstant på at hive ekstra kilometer ud af hver eneste liter brændstof. Visse producenter har sendt dieselmotoren på pension, mens der hos Kia stadig er fuld damp på dieselteknikken.

Blandt de bedst sælgende Kia-modeller er Sportage, og den leveres nu også som diesel med 48-volt hybridteknik og 1,6-liters motor. Det officielle forbrug hedder 17,9 km/l, hvilket nogenlunde matcher konkurrenterne, og vi nåede over 15 km/l fortrinsvis i byen, hvilket må siges at være i orden.

Testbilen er en 1,6 CRDi GT-Line, der koster 374.999 kroner, mens samme motor kan leveres fra 279.999 kroner.

Til læsere, der ikke går så meget op i teknikken, kan vi fortælle, at mild hybrid meget populært sagt er en mellemting mellem en hybrid og en konventionel bil. Det betyder, at den Kia, vi kører, foruden dieselmotor på 1,6 liter og 136 hk også har en elmotor på 16 hk, der trækker på motorens krumtap via en rem.

Man får med andre ord lidt elektrisk hjælp til acceleration, og i andre situationer hjælper de ekstra kræfter til at reducere forbruget. Visse af konkurrenterne har systemer, der kan slukke for motoren under kørsel ved lav speederbelastning, men så avanceret er Kias teknik ikke.

Jeg havde også regnet med, at bilen ved speederslip op mod et rødt lys ville slukke motoren, men det sker først de sidste få meter, inden du holder helt stille.

Annonce

KIA SPORTAGE 1,6 CRDI MHEV GT-LINE DCT

Pris: 373.800 kroner.

Testbil: 400.800 kroner.

Motor: 1,6 diesel.

Ydelse: 136 hk.

Moment: 320 Nm v. 2000 o/min.

Forbrug: 17,9 km/l.

Er håndbremsen trukket?

Ved almindelig kørsel er det næsten ikke til at mærke, hvornår bilen får en smule elektrisk hjælp, men Kia mangler at finpudse teknikken i det øjeblik, du slipper speederen.

Her opleves Sportage med mild hybrid, som om den har en gammeldags mekanisk håndbremse, der hele tiden er trukket mellem første og andet klik. Det sekund, du slipper speederen, mærker du regenereringen som en let bremsen, og selv om man efterhånden vænner sig til det, giver det en uskøn kørsel ved lave hastigheder, hvor din medpassager gynger frem og tilbage i takt med, at du giver lidt gas og efterfølgende slipper speederen. Det gør konkurrenterne bedre.

Bortset fra denne uskønne implementering af teknikken er selve automatgearet af dobbeltkoblingstypen blevet bedre. Det er tydeligt at mærke, at Kia efterhånden er ved at få finpudset den software, der ligger bag en dobbeltkoblingsgearkasse, og man er nu kun en håndfuld mulehår efter klassens duks, DSG-gearkassen, der blandt andet sidder i VW.

Modellen, vi tester, er en GT-Line, hvilket betyder højeste niveau for udstyr. Det betyder blandt andet velformede sæder i læder med røde stikninger og alt i udstyr. Modellen har dog ikke fået den store skærm i midten, der blandt andet sidder i modellen Xceed, der lige er lanceret, og som formentlig kommer til at tage lidt af Sportage-salget.

Konklusion

Kia Sportage er ikke klassens nyeste model, men den fungerer glimrende, og den nye teknik gør den ganske økonomisk.

Der gemmer sig et stort bagagerum bag den elegante bagklap. Foto: Kia
Mange knapper og knap så digital. Det indre i Sportage er konventionelt, men materialerne er flotte, og bilen virker godt skruet sammen. Foto: Jens Høy
Et gennemsnitligt forbrug over 15 km/l er bestemt godkendt. Foto: Jens Høy
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce