Annonce
Navne

Vi vil bevare mindet om manden med den gyldne pen

Forhenværende højskoleforstander Svend Slipsager døde for nylig. Han blev 81 år.
Annonce

Fhv. minister J.K. Hansen og hustru Dagmar Alida, Lerbjergparken 6 st. th., Sønderborg, skriver følgende mindeord over Svend Slipsager, Skovby, Als:

En meget kendt person med mange gøremål er gået bort.

Det var med stort vemod, at min hustru og jeg fik meddelelsen om fhv. højskoleforstanders Svend Slipsagers død. Vi føler dybt for familien, hans hustru Ingrid, hans børn og børnebørn, at deres kære Svend ikke er mere.

Vort nære kendskab til Svend startede først, da han blev forstander for Brandbjerg Højskole - også kaldt Charter for de grå

hårede. Det var længe før gruppen af ældre blev kaldt for "det grå guld".

Årsagen til det nære bekendskab og optagelsen i familien var, at Ingrid og Svends datter Gunild og vor søn Peter blev gift med hinanden. Brylluppet stod på Brandbjerg Højskole, der herefter blev stedet, hvor vi ofte mødtes til fester og andre sammenkomster, og hvor både Svend og Ingrid delagtigt tog os med i deres mange gøremål - både de tidligere og nuværende.

Vi fik således et godt og nært kendskab til den ældre Frederik Slipsager og hans hustru, Tekla. Jo det var en dejlig tid, jeg yndede at sige om Svend: "Erfaren mand er værd at gæste".

Medierne har skrevet meget om Svend. Manden med den gyldne pen er kendt for sine mange gøremål viden om. Nu er han her ikke mere, sygdommen tog ham over de seneste år. Vi føler med hans kære hustru, Ingrid, børnene og børnebørnene, som Svend elskede højt.

Vi vil bevare mindet om Svend Slipsager - manden med den gyldne pen.

Dagmar Alida og Jens K.Hansen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce