Annonce
Sydjylland

Vi yder 112-hjælp til de lokale virksomheder

Mads Sandemann er chefredaktør for JydskeVestkysten. Foto: Søren Gylling

I sidste uge lancerede vi på JydskeVestkysten kampagnen "Bekæmp corona-virus - brug dine penge lokalt". Her opfordrer vi til, at vi alle her og nu køber varer og serviceydelser hos lokale virksomheder. Selvfølgelig på en sundhedsmæssig forsvarlig måde, for eksempel ved at få varerne bragt ud.

Nu går vi et skridt videre. Sammen med de 12 andre dagblade i Jysk Fynske Medier-familien har vi oprettet en hotline, som alle lokale virksomheder kan bruge. Den giver mulighed for at få gratis sparring, hjælp og søge gode råd til alt om finansiering, kommunikation, markedsføring og meget mere.

Vi kalder den for "Førstehjælp til det lokale erhvervsliv - Erhverv 112".

Du kan bruge den på denne måde: Skriv direkte til os på mailen erhverv112@jfmedier.dk eller ring på 6345 2200 på hverdage i tidsrummet 8-16.

Vi håber, vi på denne måde kan give et lille bidrag til, at det lokale erhvervsliv kommer mere helskindet end ellers gennem denne corona-krise. Vi kan forbande krisen langt væk, men det forsvinder den ikke af. Vi kan derimod gøre især to ting: Overholde myndighedernes anvisninger i håbet om, at smittespredningen bliver bremset og hjælpe vores medborgere, hvor det er muligt.

Der er nogle erhvervsfolk, der har henvendt sig til mig, fordi de ikke kan forstå, at vi på den ene side laver denne slags kampagner for at støtte erhvervslivet og så samtidig bringer artikler med et indhold, der kan virke skadeligt for enkelt-virksomheder eller brancher. Hvor er den røde tråd, er jeg blevet spurgt.

Vi skal fortsætte med at beskrive virkeligheden så godt som muligt, også selv om nyhederne kan være skadelige for nogen. Det er vores opgave og forpligtelse i et åbent og demokratisk samfund. Men foruden at være kritiske og oplysende ser vi det også som vores opgave at være konstruktive.

Når vi er alle tre dele som et nyhedsmedie, er vi allerstærkest. Det er derfor, der på forsiden af JydskeVestkysten hver dag står: "Sammen om det lokale"

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Svenske coronadødstal kan være dobbelt så høje som hidtil antaget

Annonce