Annonce
Erhverv

Via Holstebro får EU-støtte til at bekæmpe elevers frafald

Susanne Buch Nielsen, Via University College. Pressefoto
Alt for mange elever frafalder deres uddannelser, men hvordan kan vi blive bedre til at fastholde eleverne? Og kan vi bruge samme principper til for eksempel at integrere en tidligere kontanthjælpsmodtager i en virksomhed? Det skal et EU-projekt, som Via i Holstebro netop har fået to mio. kroner i støtte til, undersøge.

Susanne Buch Nielsen er stolt. Og det med god grund: Hendes projekt, som hun har arbejdet målrettet på siden 2014, har netop opnået 2 mio. kroner i støtte fra EU-programmet Erasmus+ til at udvikle en løsning, der skal fastholde flere unge på deres uddannelser. Det skal gøres i tæt samarbejde med to europæiske partnere, for udfordringen med frafald er langtfra unik for Danmark:

- Der er et rigtig stort frafald på uddannelser i hele Europa, og med dertil hører en fornemmelse af at føle sig helt alene. Men vi tror på, at hvis vi kan få den studerende til at føle sig hjemme i klasserummet, så har han eller hun også lyst til at fortsætte uddannelsen, og derfor er det netop, hvad vi arbejder henimod, forklarer Susanne Buch Nielsen, der er underviser på sygeplejeuddannelsen på Via i Holstebro.

Annonce

Nyt fra EU

Nyt fra EU er leveret af Erhverv+ fra Midtjyllands kontor i Bruxelles, Central Denmark EU Office.

Kontoret er ejet af Region Midtjylland, regionens 19 kommuner samt Aarhus Universitet.

Midtjyllands EU-kontor hjælper virksomheder, insitutioner og offentlige myndigheder med internationalt samarbejde og internationale udviklingsprojekter.

Se mere på www.centraldenmark.eu eller kontakt det midtjyske erhvervsteam i EU på erhverv@centraldenmark.eu

Vil understøtte gæstfrihed og inklusion

Målet er, at undervisere skal udvikle og teste metoder, der understøtter gæstfrihed og inklusion i mødet med de studerende, og dette arbejde skal over de næste tre år gøres sammen med projektets belgiske og rumænske partnere.

Partnerne er nøje udvalgt på baggrund af deres erfaringer og kompetencer. Projektet vil således for eksempel kunne trække på rumænske eksperter, som har erfaring i at inddrage romaer i samfundet, og på den måde tilføres projektet nogle unikke kompetencer ved at arbejde europæisk.

Metoder kan også bruges af virksomheder

Via er en professionshøjskole, som uddanner direkte til både offentlige og private arbejdspladser, og derfor er det også helt naturligt, at projektets løsninger skal bruges bredere end i blot uddannelsesverdenen. Således er det også Susanne Buch Nielsens håb, at de metoder, som projektet munder ud i, kan gavne erhvervslivet:

- Det helt centrale for metoderne i den håndbog, vi udvikler, er at få mennesker til at føle sig hjemme, og det er jo ikke noget, man kun bøvler med i undervisningsverdenen. For eksempel vil virksomhederne i høj grad også kunne bruge metoderne, da der er tale om nogle almenmenneskelige principper, der gælder lige så vel i et klasselokale som på en fabrik, der vil integrere en tidligere kontanthjælpsmodtager på arbejdspladsen.

Vil gribe de, der ellers ville falde igennem

Og så er håbet, at metoderne kan hjælpe med at gøre en forskel:

- Som såkaldt jobparat er der i dag en mængde ting, man skal kunne, men samtidig er angst, depression og ensomhed i stigning. Så hvis man nu med de principper, som vi udvikler, kunne gribe bare to af de, som ellers ville være faldet igennem på arbejdsmarkedet, så ville det jo give både den enkelte og samfundet en kæmpe gevinst. Derfor glæder jeg mig også virkelig meget til arbejdet, slutter Susanne Buch Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce