Annonce
Sport

Viborg afværger bundprops comeback og nærmer sig toppen

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Horsens gjorde slutfasen spændende trods nede med syv mål før pausen, men Viborg HK hev sejren hjem.

Viborg HK's håndboldkvinder vandt som ventet over HTH Ligaens bundprop, Horsens, mandag aften, men Viborg var ved at smide en sikker sejr efter et fornemt Horsens-comeback i anden halvleg.

Sensationen lurede ved 25-25 kort før tid, men på hjemmebane vandt de grønblusede dog med 30-25 over Horsens, der stadig har to point på sidstepladsen.

Viborg tager et skidt mod toppen og har nu 12 point ligesom Odense. Team Esbjerg og Herning-Ikast fører ligaen an med henholdsvis 16 og 14 point.

Viborg stillede op som storfavorit, og alt gik da også planmæssigt til at starte med. Da Viborg bragte sig på 12-5, var der lagt op til en storsejr.

Det stod også 17-10, men Horsens fik reduceret til pausestillingen 12-17.

Viborg havde dog stadig styr på begivenheden og kom foran med 21-15 i anden halvleg, men så tog Horsens fat.

Udeholdet åd af Viborgs forspring og kom på fuld omgangshøjde ved stillingen 25-25 med seks minutter tilbage.

Melissa Petrén var den helt store spiller for Horsens med 11 mål, men hun blev skadet og måtte tage plads på bænken i kampens sidste del.

Uden svenskeren måtte Horsens igen give slip. Viborg scorede fem på stribe i slutfasen, og så blev det på papiret alligevel en komfortabel sejr.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Podcasten Danmark - Politik med Funding og Løvkvist: Jakob Ellemann sang 'fare, fare, krigsmand', og puttede Jensen i den sorte gryde

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Se fotos og video: Publikum og presse blev bortvist fra flyopvisning

Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];