Annonce
Sport

Viborg-profil før skæbnebrag: Vi har et mentalt overtag

Maria Fisker mener, at Viborg HK har overtaget før den afgørende kamp mod Herning-Ikast i semifinalen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Marginalerne bliver afgørende i det afgørende semifinalebrag, og Maria Fisker tror på Viborgs chancer.

Viborg HK fik, hvad klubben kom efter, da Herning-Ikast Håndbold lørdag kom på besøg i den anden kamp i semifinaleserien i Bambusa Kvindeligaen.

Efter nederlag i det første opgør var Viborg tvunget til sejr, og det endte med en eftertrykkelig en af slagsen. Herning-Ikast blev sendt hjem med et nederlag på 18-28.

Tirsdag i den kommende uge afgøres det, hvem der tager finalebilletten, og Maria Fisker, som spillede en strålende kamp lørdag, føler sig overbevist om, at det bliver Viborg.

- Vi er mentalt ovenpå i forhold til dem, og de er ikke blevet mere friske efter den her kamp, siger Maria Fisker med henvisning til, at Herning-Ikast på det seneste har haft et stramt program med deltagelse ved Final 4-stævnet i European League.

- Vi kommer ikke til at vinde lige så stort dernede, men det bliver marginalerne, der afgør det, og når vi har et lille mentalt overtag, så har vi en fordel, siger Maria Fisker.

Herning-Ikasts cheftræner, Kasper Christensen, er uenig i den analyse. Han forsikrer, at selvtilliden er i top i sin trup, men han anerkender, at der var niveauforskel lørdag.

- Vi kom til at sidde fast i deres 6-0-forsvar, og vi fandt aldrig løsningen på det. Vi fik ikke gang i vores kontrafase, og vi anerkender, at Viborg var klart bedst. De sad på os fra start, siger Kasper Christensen.

Han mener, at nederlaget sagtens kunne have været mindre, end det blev.

- I slutfasen kunne vi se, vi havde tabt, og så sparede vi nogle spillere. Om nederlaget lige var på ti eller syv mål, fokuserede vi ikke så meget på, men Viborg var markant bedre – ligesom vi var bedst i den første kamp, siger han.

Viborgs cheftræner, Jakob Vestergaard, havde masser af ros til sine spillere efter den store sejr.

- Alle lavede toppræstationer. Når man klæder Herning-Ikast af med ti mål, skal det være toppræstationer over hele linjen.

- Vi var skarpe fra fløjene, spillede godt angrebsspil, og vi havde en rigtig god energi i defensiven, og det betød, at Anna (Kristensen, red.) kunne tage en masse redninger, siger Vestergaard.

Anna Kristensen sluttede kampen med en redningsprocent på knap 40.

Det hold, der ender i finalen, skal møde Odense Håndbold, som slog Team Esbjerg i semifinalen.

/ritzau/

Annonce
EfB For abonnenter

Peter Hyballa: Jeg må vide, hvem der er med mig, og hvem der er imod mig

Danmark

Fredagens coronatal: 1085 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Barejer oplever flere stoffer i nattelivet: Nu efterlyser han samarbejde med andre barer

Haderslev For abonnenter

Efterskolen satte hjerterne i brand: Ti år efter skal Laura og Frederik giftes

Tønder

Skiftedag: Kendt Tønder-kok i spidsen for nyåbnet restaurant i Skærbæk

Vejen

Bilentusiaster skynder sig langsomt: Lokal gruppe vil vise lir og lækre detaljer ved træf på Assersbølgård

Kolding For abonnenter

Han er firmaets mand og en "uddødende race": Nu kan revisor fejre 50-års jubilæum i samme virksomhed

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

EfB

Helsingør svækket til møde med EfB

Esbjerg

Jan vil boykotte hjerteklubben EfB efter træner-ballade: - Så længe ledelsen støtter en voldskultur, lægger jeg ikke en eneste krone i kassen

Danmark

Albert Dyrlund er død: Youtuberen drømte om opmærksomhed, men ville også gerne af med den

Aabenraa

16-årige pige fundet: Politiet var bekymret for hende

Aabenraa For abonnenter

Der er 51 år imellem dem: Biavl førte til venskab mellem Alexandra og Egon

EfB

Paul Conway holdt sit løfte til avisen: Nu er der kontakt mellem EfB og van der Vaart

Annonce