Annonce
Aabenraa

Viceborgmester ved nytårsreception: Mit ønske er et godt helbred

Viceborgmester Ejler Schütt var i fin form ved fredagens nytårsreception. Foto: Timo Battefeld

Et godt helbred, knap så meget tørke og mindre ulighed i Danmark var nogle af ønskerne ved Aabenraa Kommunes nytårsreception.

Annonce

Aabenraa: - Mit ønske for mig og min familie er at bevare et godt helbred.

Viceborgmester Ejler Schütt (DF) var naturligvis at finde blandt gæsterne, da byrådet i Aabenraa Kommune fredag eftermiddag holdt nytårsreception i byrådssalen, og han var ikke den eneste, der havde et nytårsønske i ærmet under den timelange seance.

Formanden for LandboSyd og folketingskandidat Mogens Dall (V) havde også et par ønsker for 2019, og de omfattende både landmændenes ve og vel og hans egen karriere.

- Mit nytårsønske er, at der ikke kommer så meget tørke i år, og så håber jeg også, at Aabenraa får en mand i Folketinget i form af mig, sagde Mogens Dall.

Der var mødt mange byrådspolitikere op til nytårsreceptionen, og Venstres Philip Tietje havde et fromt ønske om, at kommunen bliver ved med at udvikle sig i den rigtige retning.

- Mit ønske er, at kommunen fortsætter den gode udvikling og fortsætter med at tiltrække nye borgere og virksomheder, sagde Philip Tietje.

Mit nytårsønske er, at der ikke kommer så meget tørke i år, og så håber jeg også, at Aabenraa får en mand i Folketinget i form af mig.

Mogens Dall, formand for LandboSyd og folketingskandidat for Venstre.

Nytårsreception

Byrådet i Aabenraa Kommune inviterer hvert år kommunens erhvervsliv, institutioner, foreninger og øvrige samarbejdspartnere til nytårsreception.Det foregår altid i byrådssalen på Aabenraa Rådhus.

Kommunaldirektør Tom Ahmt og borgmester Thomas Andresen stod klar til at tage imod gæsterne. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Mindre ulighed

Samme toner lød det fra Kurt Andresen fra Slesvigsk Parti, der dog også havde samme ønske som formanden for LandboSyd med hensyn til vejret.

- Jeg håber, at det gode samarbejde i byrådet fortsætter, og som landmand håber jeg, at det ikke bliver så tørt som i 2018, sagde Kurt Andresen.

To nyvalgte medlemmer af byrådet var også at finde blandt de mange gæster ved nytårsreceptionen. Det ene var den unge socialdemokrat Jonas Haase.

- Jeg ser frem til at blive student i år, og at ungdomskortet bliver en realitet, lød hans ydmyge ønsker for 2019.

Jens Bundgaard Nielsen fra Enhedslisten var også klar i mælet, da han blev bedt om at fortælle om sit nytårsønske.

- Mit nytårsønske er, at vi får taget fat i den stigende ulighed i Danmark, sagde Jens Bundgaard Nielsen.

Byrådspolitiker Carina Underbjerg Hansen havde taget den lille med på rådhuset. Foto: Timo Battefeld
Annonce

Fjern grænsekontrollen

Formanden for det tyske mindretal i Danmark, Hinrich Jürgensen, havde også et klart budskab for året, der lige er startet.

- Mit nytårsønske er, at vi får fjernet grænsekontrollen. De penge, der bliver brugt på grænsekontrol, kunne fint bruges et andet sted. Det kunne være til politiet, sagde Hinrich Jürgensen.

Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V), havde i sin tale også mange nytårsønsker, og han startede da også med at erkende, at han havde et problem.

- Mit største udfordring i år er at begrænse mig, sagde borgmesteren, inden han indledte sin nytårstale.

Thomas Andresen kom ind på mange områder, hvor det går rigtig godt i Aabenraa Kommune, og så havde han også et decideret nytårsønske fra talerstolen.

- 2019 bliver året, hvor Apple helt konkret kommer i gang med arbejdet i Kassø, hvor de etablerer et datacenter. Det bliver konkret for mange, når der kommer en del mere aktivitet i området. Jeg håber, at borgerne i Hjordkær og Kassø fortsat vil have forståelse for nødvendigheden af eventuelle gener og vil gå til ændringerne med et åbent sind, som de indtil videre har gjort fantastisk flot, sagde Thomas Andresen.

Der blev sunget "Vær velkommen, Herrens år". Foto: Timo Battefeld
Formanden for LandboSyd, Mogens Dall, håber at komme i Folketinget. Foto: Timo Battefeld
Ved nytårsreception på Aabenraa Rådhus var der mange glædelige gensyn. Foto: Timo Battefeld
Nytårsreception på Aabenraa Rådhus. Foto: Timo Battefeld
Nytårsreception på Aabenraa Rådhus. Foto: Timo Battefeld
Nytårsreception på Aabenraa Rådhus. Foto: Timo Battefeld
Nytårsreception på Aabenraa Rådhus. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Den irske pub i turistby får bøde og sur smiley

Danmark For abonnenter

Coronasmittede får anerkendt arbejdsskader: Ingen har endnu udsigt til erstatning

Annonce