Annonce
Billund

Victoria er lærer og ansigtsmaler

Victoria Dalgaard kommer oprindelig fra Østrig, men bor nu i Vorbasse. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Med sin virksomhed "Ansigtsmalerin Victoria" maler Victoria børn (og voksne) til private som offentlige begivenheder
Annonce

Vorbasse: Victoria Dalgaard er, foruden at være lærer, selvstændig med sit eget ansigtsmaler-firma ”Ansigtsmalerin Victoria”. Hun har blandt andet været hyret til børnefødselsdage og har malet børn i shoppingcentret Broen i Esbjerg.

Interessen for ansigtsmaling kom pludseligt til Victoria Dalgaard. Hun er uddannet lærer og var på tur med sin klasse til Aarhus, da hun så ansigtsmalere, som stod på gaden og malede nogle børn.

- Jeg blev meget fascineret af det, de lavede, så jeg bestilte hurtigt efter mit første sæt og prøvede det på mig selv, siger Victoria Dalgaard, der oprindeligt kommer fra Østrig og har boet i Østrig siden 2013.


Pigerne vil rigtig gerne være enhjørninger, mens drengene er glade for dyremotiver

Victoria Dalgaard, ejer af Ansigtsmalerin Victoria


Der findes ingen uddannelse til at blive ansigtsmaler, men der findes kurser hos anerkendte ansigtsmalere inden for branchen, og Victoria er netop i gang med et onlinekursus.

- Jeg lærer både om teorien bag ved ansigtsmaling, farveteorien, teoretisk viden og forskellige teknikker, siger hun.

Annonce

Maler også voksne

Når Victoria ankommer til en fødselsdag med sin kuffert med maling og pensler, har hun tegninger med, som børnene kan vælge ud fra. Skal det være detaljerede motiver, tager det mellem seks og otte minutter at male et barn, mens de mindre motiver kan klares på to til tre minutter.

- Pigerne vil rigtig gerne være enhjørninger, mens drengene er glade for dyremotiver, men jeg kan også mærke, hvad det er, der er populært i fjernsynet, for det vil de også gerne være, forklarer hun.

Victoria Dalgaard

Ejer virksomheden Ansigtsmalerin Victoria

Maler motiver i ansigtet og tilbyder også glittertatoveringer

Kan bookes til private og offentlige arrangementer

Bor i Vorbasse med sin mand Martin og deres to drenge på 0 og 3 år

Er uddannet lærer

Kommer oprindeligt fra Østrig

Har boet i Danmark siden 2013

Læs mere om Ansigtsmalerin Victoria på: ansigtsmalerin.dk

Indtil nu har Victoria for det meste kun malet børn, men hun udelukker ikke, at hun også kan hyres til et arrangement med voksne.

- Har man lyst til at blive malet som voksen, er jeg frisk på det, for dem man kan også lave noget flot til.

Mundbind og håndsprit er blevet en fast del af kittet. Foto: Kristina V. Skjoldborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Tidligere JydskeVestkysten-chef giver ledelsen en ordentlig kindhest: - I bør overveje at lukke avisen, inden det bliver pinligt

Danmark For abonnenter

Kemikalie smadrede ansattes lunger: Nu har medarbejder fået nyt anfald på skandaleramt Varde-fabrik

Annonce