Annonce
Tønder

Vidå-jollen søsat: I en lille båd der...

Bruttomodellen til Vidå-jollen blev stolt vist frem på torvet i Tønder. Bådbygger Joakim Okkels ses til venstre, til højre er det bådens stolte ejer, Hans Tonnesen. Foto: Uwe Iwersen
Tønder-drengen Joakim Okkels står overfor sin svendeprøve som bådbygger i Norge. I over 200 arbejdstimer har han designet og bygget en robåd, Vidå-jollen. Bruttotyppen får hjemhavn i Vidågade.

TØNDER: - Er den ikke flot? Det er næsten et kunstværk.

Naturvejleder Hans Tonnesen, Tønder, har svært ved at styre både glæden og stoltheden over sin seneste erhvervelse. Faktisk så glad, at han - af alle steder - bare måtte præsentere den i festivaldagene midt på torvet i Tønder. Her var de toppede brosten ellers det helt forkerte element.

For nyerhvervelsen er en båd - prototypen til model Vidå-jollen - der indtil videre altså kun findes i et enkelt eksemplar.

Manden bag båden er Tønder-drengen Joakim Okkels. Han har det sidste par år stået i lære som klassisk bådbygger i Norge. Om et par uger venter svendeprøven, men inden da har han lagt sidste hånd på Vidå-jollen. Den er nu leveret til brødrene Hans og Bo Tonnesen. De bor begge i Vidågade og har en bådbro ned til Vidåen, og det er også her, at Vidå-jollen får hjemhavn.

Annonce
Når man først går i gang, kan man se det for sig, hvordan båden skal være.

Joakim Okkels, musiker og bådbygger, Tønder

Fra bunden

Ideen om, at det netop skulle være Joakim, der skulle designe og bygge brødrene ny vandfartøj, lå lige for.

- Som dreng er Joakim altid kommet ned hos os for at ro i kano. Han kender Vidåen som sin egen bukselomme. Så hvis ikke det skulle være ham, hvem så, siger Hans Tonnesen.

Vidå-jollen er opbygget helt fra bunden og tilpasset Vidåens specielle forhold. Udgangspunktet var, at den skulle være fladbundet og stabil, og at der skulle være mulighed for at den kan roes af både en og to personer.

Båden er klinkbygget af godt grantræ, der er behandlet med linolie og derefter tætnet med tjære. Joakim Okkels har arbejdet ud fra en skitse. Mere skal der ikke til.

- Når man først går i gang, kan man se for sig, hvordan båden skal være, siger han.

Snæblen

Der er brugt omkring 230 timer fra den spæde start til den færdige båd, som manden bag tog med hjem til fødebyen op til festivalen. Her har Joakim Okkels ikke kun afleveret sin båd, men skal faktisk også på scenen. Ud over at bygge både, er han nemlig også musiker og tidligere modtager af det lokale Peter Schmidts Legat. Sammen med sit band optræder han i festivalen som lokalt indslag flere gange på Hagge's Musik Pub.

Hjemme i Vidågade sidder Hans og Bo Tonnesen i festivaenl og spekulerer over, hvad deres båd skal hedde. Mallemuk, der er lig med navnet på en stormfugl, var den første indskyldelse. Men netop "Mallemuk" er også navnet på det band, som Joakim Okkelse spiller i og optræder med. Så det blev forkastet. Favoritten til Vidå-jollen navn er netop nu "Snæblen".

Det har taget Joakim Okkels 230 timer at bygge jollen, der er blevet til efter traditionelle bådbygger-principper. Foto: Uwe Iwersen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce