Annonce
Esbjerg

Esbjerg Havn forvandlet til Venedig: Kraftig vind og højvande spærrede hundredevis af biler inde bag havvand

Esbjerg Havns lavtliggende område ved Dokhavnen og Fanøfærgeriet ramt af massive oversvømmelser. Færgen sejler uden biler, og mange kontoransatte har problemer med at komme på arbejde eller til møder.

Esbjerg: Esbjerg Havn ved Fanøfærgen og domhuset ligner Venedig med gaderne forvandlet til kanaler.

Fanøfærgen indstillede sejlads med biler mandag morgen ved sekstiden. Den store rampe i færgelejet er oversvømmet med op til en halv meter vand. Fodgængere og cyklister bliver dog sejlet til og fra Fanø. Normal sejlads med biler ventes genoptaget ved 14.00-tiden mandag.

Her til formiddag holder mange håndværkerbiler i opmarchbåsene ved Fanøfærgeriet på Esbjergsiden.

De store kontor- og advokatejendomme på den anden side af Dokhavne-bassinet er også ramt af højvandet. De fleste ejendomme er afskåret fra land, da havvandet bliver presset op i gaderne ved de store højhuse. En del af de ansatte står ved kanten af oversvømmelserne uden at kunne komme på arbejde eller til møde.

Enkelte trodser højvandet og kører gennem det saltholdige havvand, der løber gennem gaderne presset derop af højvandet og den kraftige blæst.

De mange parkerede biler står isolerede på p-pladserne ved kontorhøjhusene. De store færdselsårer ved Dokhavnen er oversvømmet af cirka 20 centimeter saltholdigt havvand.

Kun folk iført gummistøvler kommer tørskoet gennem vandmasserne. Enkelte vælger at smide skoene og smøge bukserne op og vade gennem det kolde vand.

Ved 10.00-tiden var der ingen biler, der var decideret oversvømmede, da de fleste parkeringsarealer er hævet noget over vejbanerne.

Adgang i bil til domhuset, Total og de andre bygninger er stort set umulig. Den store adgangsvej Britanniavej er oversvømmet fra krydset ved Kanalen og Dokken og helt ud til kajkanten ved Englandskaj. Frankrigskaj er også oversvømmet.

Fanøfærgens færgeleje er oversvømmet mandag formiddag, så der ikke kan komme biler om bord. Foto: Lars Stokbro
KLIK PÅ FOTOET FOR FLERE FOTOS - En overdækket longjohn og motorbriller, så kan de fleste veje forceres. Foto: Lars Stokbro
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Politiet i opråb: Uklare GDPR-regler forsinker opklaring af kriminalitet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Studerende føler sig tvunget i praktik på trods af coronafrygt: Takker man nej, må man tage orlov

Annonce