Annonce
Team Esbjerg

Videre i pokalen: Team Esbjerg måtte grave rigtig dybt - se alle billederne

Estavana Polman og Team Esbjerg var næsten nede i sækken i pokalkampen i Randers, men det lykkedes alligevel at komme tilbage og vinde en forholdsvis sikker sejr. Foto: Ole Nielsen
Kort ind i anden halvleg var Team Esbjerg bagud 15-10 ude mod Randers HK, men de forsvarende mestre tog sig sammen og vandt 27-23.

HÅNDBOLD - TEAM ESBJERG: Det holdt hårdt. Det holdt rigtig hårdt, men det gik alligevel.

Team Esbjerg er videre til kvartfinalen i pokalturneringen efter udesejr på 27-23 over Randers HK.

Men nogen pragtforestilling var det langt fra, men det er jo nok meget naturligt på dette tidlige tidspunkt af sæsonen.

Team Esbjerg spillede en aldeles rædsom første halvleg. Holdet brændte gigantiske chancer på samlebånd, og så førte Randers HK altså med 12-10 efter de første 30 minutter. Det var sådan set helt og aldeles unødvendigt.

Og da hjemmeholdet lavede de tre første mål i anden halvleg, begyndte det så småt at se skidt ud.

Team Esbjerg-spillerne fik dog rusket op i hinanden og vandt det næste kvarters tid med hele 11-3. Det skete i periode, hvor Vilde Mortensen Ingstad havde fået et noget tyndt rødt kort.

I slutminutterne var Team Esbjerg ovenpå, og det skyldtes blandt andet en pragtindsats af rutinerede Marit Frafjord, der var eneste tilbageværende stregspiller i truppen, da Clara Monti Danielsson heller ikke var til rådighed.

Topscorer for Team Esbjerg i pokalkampen i Randers blev Marit Frafjord, Sonja Frey og Kristine Breistøl, der alle scorede fem gange.

Næste opgave for Team Esbjerg er Super Cup mod Nykøbing Falster på tirsdag i Næstved.

Annonce
Randers HK møder hjemme Team Esbjerg i pokalturneringen. Det er første gældende kamp i sæsonen.Foto: Anne Myrup Pedersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Billund

Brandvæsenet pumper løs: Oversvømmelser rammer lufthavnsparkering

Annonce