Annonce
Esbjerg

Vidne: Beier-firma lod bevidst chauffører bo ulovligt i slumlejr

Vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport A/S kom i søgelyset tilbage i 2018, da dårlige arbejdsforhold for firmaets filippinske chauffører blev afsløret af Fagbladet 3F. Blandt andet kummerlige forhold i en lejr i Padborg, hvor dette billede er fra. Foto: Fagbladet 3F
Kurt Beier Transport A/S kan ikke have været i tvivl om, at selskabet ikke måtte bruge containere til beboelse, siger en repræsentant fra Aabenraa Kommune.

Padborg: Kurt Beier Transport A/S var udmærket klar over, at containerne i slumlejren på virksomhedens område i Padborg ikke måtte bruges til beboelse og soveplads for chauffører. Men transportvirksomheden brugte alligevel containerne til beboelse for filippinere og srilankanere.

- Vi formodede, at der var væsentlige sundheds- og sikkerhedsmæsige mangler og skønnede, at det var nødvendigt med et omgående tilsyn.

Sådan sagde en byggesagsbehandler fra Aabenraa Kommune ifølge Fagbladet 3F torsdag formiddag i retten i Sønderborg, da vedkommende afgav vidneforklaring i en straffesag imod Kurt Beier Transport A/S og fire af virksomhedens øverste ledere i 2018.

Annonce

Det skriver Fagbladet 3F.

De sidder lige nu tiltalt for grov økonomisk udnyttelse af 30 asiatiske chauffører for over fire millioner kroner, illegal brug af deres arbejdskraft samt overtrædelse af byggelovgivning.

3. januar 2019 anmeldte Aabenraa Kommune Kurt Beier Transport A/S til politiet for overtrædelse af blandt andet byggeloven med et ønske om fængselsstraf eller bøde på mindst 100.000 kroner til transportvirksomheden.

Påbud fra kommunen

Torsdag blev der i retten fremlagt et dokument fra Aabenraa Kommune, hvoraf det fremgår, at Kurt Beier Transport A/S ikke kan have været i god tro, efter at virksomheden 11. juni 2016 fik et påbud fra kommunen om at få lovliggjort lejren.

Fagbladet 3F afslørede slumlejren 29. oktober 2018. I den forbindelse sagde direktøren for Kurt Beier Transport A/S, Karsten Beier, til Fagbladet 3F om de asiatiske chauffører:

- Vi træner og uddanner dem, og så bor de også dernede. Og det er sådan set det. Det kan være fra to til 25. Det går op og ned hele tiden.

Har I fået tilladelse til at have mennesker boende i lejren?

- Ja, ja. Ja, selvfølgelig, sagde Karsten Beier.

Næste morgen rykkede politiet, Skattestyrelsen og Aabenraa Kommune ind i lejren.

Annonce

Kommunen blev overrasket

Torsdagens vidne fra kommunen var 30. oktober 2018 med under aktionen, der fandt sted på mistanke om væsentlige sundheds- og sikkerhedsmæssige mangler.

- Virksomheden har ikke søgt en byggetilladelse, og benyttelsen af pavillonene til bolig er ulovlig. Vi var overraskede over, hvad vi så i dag, sagde Jane Petersen, teamleder hos Aabenraa Kommune i afdelingen Byg, Kultur, Miljø & Erhverv, til Fagbladet 3F kort efter aktionen.

I retten torsdag kom det frem, at sagen begyndte i februar 2017. Her fik Kurt Beier Transport A/S Aabenraa Kommunes tilladelse til at opføre en to-etagers chaufførbygning på virksomhedes område i Padborg. Men tilladelsen blev senere inddraget igen, fordi den ikke blev udnyttet.

Annonce

Intet skete

10. april 2018 sendte kommunen et brev til Kurt Beier Transport A/S og bad firmaet fjerne de midlertidige beboelsescontainere og toiletvogne – slumlejren – inden fire uger. Det fremgik af vidneforklaringen, at en af de tiltalte ledere havde oplyst til kommunen, at pavillonerne ikke længere blev benyttet.

Men intet skete. Og 18. maj 2018 blev der varslet et påbud til Kurt Beier Transport A/S om at fjerne containerne, da der ikke var hverken bygnings- eller beboelsestilladelse til dem.

Aabenraa Kommune hørte intet fra Kurt Beier Transprt A/S, og så løb kommunens tålmodighed ud. Transportvirksomheden fik et strakspåbud 11. juni 2018 med besked på at fjerne containerne eller søge byggetilladelse og prøve at få containerne lovliggjort.

Annonce

Ingen tegn på beboelse ved tilsyn

7. august 2018 tjekkede Aabenraa Kommune på et varslet tilsynsbesøg, om påbuddet var efterkommet. Tilsynet foregik sammen med den 45-årige, nu tiltalte leder, der tidligere havde oplyst, at lejren ikke blev brugt længere.

- Det var et varslet tilsyn, så de vidste, at vi ville komme. Der var ingen tegn på beboelse på det tidspunkt, forklarede den byggesagkyndige i retten og oplyste, at han fik oplyst af lederen, at containerne ville blive fjernet.

Kurt Beier Transport A/S fik besked på at melde tilbage til kommunen, når containerne var fjernet, men kommunen hørte intet. Og så kom det uvarslede tilsyn sammen med politiaktionen 30.oktober 2018. Få dage efter var containerne og alle spor af slumlejren fjernet.

Annonce

Tiltalt: Ledelsen var vidende

Den 45-årige tiltalte i sagen oplyste i sidste uge i retten, at Kurt Beier Transport A/S’ direktør, Karsten Beier, og en tidligere kollega havde stået for at opsætte containerne i lejren. Den 45-årige forklarede samtidig, at den øverste ledelse hos virksomheden var vidende om, at containerne i slumlejren ikke måtte bruges som soveplads for koncernens chauffører.

- Vi vidste godt, at vi ikke havde tilladelse til det. Vi havde også talt om, at vi skulle have bygget noget derude, sagde den 45-årige i retten.

Han forklarede, at Kurt Beier Transport A/S tidligere havde fået en byggetilladelse til at bygge på lejrpladsen, men at byggeplanerne ikke blev til noget.

Han mener, at prisen for planerne var otte millioner kroner. Og det ønskede virksomhedens topledelse ikke at bruge på et byggeri, vurderede den 45-årige i retten.

Der afsiges dom i sagen i august. Ritzau

Annonce
Esbjerg For abonnenter

B&O-kongen hyldet: Annette Heick for fuld musik ved stor reception

Danmark

Lørdagens coronatal: Antallet af indlagte falder til det laveste siden midt i august

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Fabrik må sige nej til ordrer på grund af mangel på faglærte: - To ledige job kan barbere fem procent af omsætningen

Aabenraa For abonnenter

Bevæbnet militær ruinerede familiens hjem: Syv år senere er de fuldt integrerede i Danmark - men risikerer nu at blive sendt tilbage

Sønderborg

Nybyggeri i historisk bymidte: Firma får ja til at opføre fem etageejendomme

Tønder For abonnenter

Eksplosivt: Tyskere køber huse i Tønder som aldrig før

Sport

Chris Anker Sørensen er omkommet efter trafikulykke i Belgien

Vejen For abonnenter

Lottes lille datter kæmper med spiseproblemer: - Fagfolk siger, at hun kun lige spiser, så hun kan holde sig kørende og overleve

Team Esbjerg For abonnenter

Det måtte Brest eller bære: Team Esbjerg formåede ikke at levere på øverste niveau

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Billund

Hotel Propellen er blevet solgt: Skifter ejer den 1. oktober

Sport

NEKROLOG: Dansk cykelsport har mistet sit joviale anker

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Rutineret lejesvend vil ikke bare slukke en brand. Han vil blive i SønderjyskE, og han mener ikke, at alderen er et problem

Billund For abonnenter

Se drone-video: Sådan ser Gyttegård Plantage og Grene Sande ud fra luften

Sønderjylland For abonnenter

Sønderjyder med succes: Mesterkokke med Michelin-stjerner opvokset i samme mindre by

Annonce