Annonce
Haderslev

Vidner søges til masseslagsmål ud for McDonalds og Ingo

Voldsepisoden udspillede sig ved McDonald´s natten til fredag. Arkivfoto
Annonce

HADERSLEV: To grupper unge mænd stødte sammen natten til fredag på Testerstien 5 ud for McDonald’s og Ingo benzintanken. En gruppe, der beskrives som fire ikke etnisk danske mænd, brugte våben mod en gruppe bestående af fem etnisk danske unge i alderen 20-24 år.

De blev slået med jernrør, alubat og en pisk. Efterfølgende havde mændene røde mærker på deres kroppe og arme.

Men den danske gruppe var alligevel ikke meget for at tale med politiet.

Den anden gruppe var forsvundet i en sort VW Passat, der kørte væk ad Jomfrustien.

Politiet efterlyser nu vidner til voldsepisoden.

– Også hvis nogen har set den sorte VW Passat, siger politikommissær Jacob Matthiesen.

Hvad opgøret gik ud på er uvist. Voldsepisoden udspillede sig omkring klokken 00.49 fredag, hvor politiet fik anmeldelsen. Ingen af de anvendte våben er blevet fundet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Regionalt

Politiet i Syd- og Sønderjylland råber vagt i gevær: Boom i sager om digitale sexkrænkelser

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Annonce