HADERSLEV: Der er kommet flere anmeldelser om indbrud i sommerhuse på Diernæs Strandby. De nye anmeldelser handler også om indbrud, sket i weekenden. Det ene hus fik brækket et vindue op med et koben, men der blev ikke stjålet noget. Til gengæld blev skærmen knust på en et fladskærms-tv.
Det andet hus fik opbrudt et køkkenvindue. Der blev stjålet alkohol.
- Hvis nogen har set noget mistænkeligt - personer eller køretøjer - søndag-mandag, vil vi gerne høre fra dem, siger politikommissær Kristian Harbo Sørensen.