Annonce
Livsstil

Vidste du det? Derfor spiser vi varme hveder på Store Bededagsaften

Hvad er egentlig historien bag Store Bededag og de varme hveder. Få forklaringen herunder. Arkivfoto: Jørgen Kirk

Hvis du ikke helt forstår, hvad Store Bededag egentlig bruges til, og hvorfor vi skal ære traditionen ved at proppe os med hveder, så får du forklaringen her:

Store Bededag blev indført efter kongelig ordre fra Christian V tilbage i 1686.

På det tidspunkt fandtes der i forvejen adskillige bede-dage, hvor man fastede og bad. Store Bededag blev derfor betragtet som "super-bededagen", der altid falder på den fjerde fredag efter Påske.

Omtrent 100 år efter, at Store Bededag blev skabt, fik Christian den 7.'s berømte livlæge Struensee nok af de mange bededage.

Den tid, bønderne tidligere havde brugte på at bede, kunne nu bruges på bedre ting - såsom at knokle på markerne.

Store Bededag var derfor én af de få overlevende bededage.

Men hvor kommer hvederne så ind i billedet? Jo, bagerne havde nemlig deres eneste fridag på Store Bededag. Derfor måtte de bage ekstra store hvedeknopper, så folk havde brød nok, indtil bageren atter kunne stå bag disken.

Traditionen med at spise hvedeknopperne lever stadig i dag.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce